Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
var flere end det nævnte Antal Generationer siden, at Blodet var
bleven bragt ind i Racen. Hos en Race, der kun er bleven krydset
en Gang, vil Tendensen til at slaa tilbage til Ejendommeligheder,
der hidrører fra denne Krydsning, naturligvis blive svagere og sva-
gere, eftersom der i hver senere Generation bliver mindre og min-
dre fremmed Blod; men naar der ingen Krydsning er foregaaet, og
Hugstjert.
der er en Tendens hos Racen til at slaa tilbage til en Ejendommelig-
hed, som er gaaet tabt flere Generationer tilbage, saa maa denne
Tendens, efter alt hvad vi kan se, holde sig hos et ubegrænset An-
tal af Generationer. Disse to bestemt adskilte Arter af Attavisme
er ofte bleven sammenblandede af dem, der har skrevet om Arve-
lighed.
Sluttelig er Hybriderne eller Bastarderne mellem alle Hus-
dueracerne fuldkommen frugtbare. Jeg kan støtte denne Paastand
ved egne Forsøg, som jeg netop i denne Hensigt har anstillet mel-
lem de mest forskellige Racer. Og nu er det vanskeligt, maaske umu-
ligt, at nævne et eneste Tilfælde, hvor Bastarder mellem to skarpt
adskilte Dyr har været fuldkommen frugtbare. Nogle Forfattere