30
er af den Mening, at længe fortsat Tæmning udvisker denne stærke
Tendens til Goldhed, og efter Hunden og nogle andre Husdyr at
dømme er der stor Sandsynlighed for, at denne Hypotese er rig-
tig, naar man anvender den paa nær beslægtede Arter, skønt den
ikke støttes af noget Forsøg. Men at strække Hypotesen saa vidt,
at man antager, at Arter, der fra Begyndelsen af var lige saa bestemt
adskilte som Brevduer, Tumlere, Kropduer og Hugstjerter nu er,
skulde give Afkom, som, naar det krydsedes indbyrdes, gav frugt-
bare Bastarder, det synes mig at være at gaa til Yderligheder.
Af disse forskellige Grunde, nemlig Usandsynligheden af, at
Mennesket tidligere skulde have faaet syv eller otte antagne Arter
af Duer til at yngle i tæmmet Tilstand — Arter, som slet ikke ken-
des i vild Tilstand, og som ikke forvildes noget Steds, Arter, der i
visse Henseender har Karakterer, der maa kaldes meget unormale,