Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

31 naar vi sammenligner dem med alle andre Duefugle (skønt de i de fleste andre Henseender staar Klippeduen saa overmaade nær, idet den blaa Farve og de forskellige sorte Tegninger lejlighedsvis duk- ker frem i alle Racer, baade naar de holdes rene, og naar de kryd- ses, og idet Bastarderne er fuldkommen frugtbare): — af alle disse mange Grunde kan vi sikkert slutte, at alle vore Husdueracer ned- stammer fra Columba livia og dens geografiske Underarter. Til Støtte for denne Antagelse maa jeg for det første tilføje, at det har været muligt at tæmme Columba livia eller Klippeduen baade i Europa og i Indien, og at den i Sædvaner og en stor Mængde Bygningsforhold stemmer overens med alle Husdueracer- ne. For det andet, at endskønt den engelske Brevdue og den kortnæbbede Tumler i visse Karakterer afviger umaadeligt fra Klippeduen, kan vi dog — naar vi sammenligner disse Varieteters forskellige Underracer, i Særdeleshed dem fra fjerne Lande —- for disse to’s og nogle andres, men ikke for alles Vedkommende, faa en næsten fuldstændig Række af Overgange mellem deres ejen- dommelige Bygningsforhold. For det tredje er de Karakterer, som hovedsagelig skiller Racerne fra hverandre, f. Eks. Brevduens Kam og lange Næb, Tumlerens korte Næb og Hugstjertens Antal ► af Halefjer, i overordentlig høj Grad variable, og hvor megen Be- tydning dette har, vil man forstaa senere, naar vi kommer til at afhandle Udvælgelsen. For det fjerde er Duer bleven holdt og op- elskede med den største Omhyggelighed og Kærlighed af mange Folkeslag. De har været tæmmede i Tusinder af Aar i forskellige Verdensdele. Den tidligste Efterretning, man har om Duen, er fra det femte ægyptiske Dynasti, omtrent 3000 Aar f. Chr., efter hvad Professor Lepsius har vist mig; men Hr. Birch meddeler mig, at Duer omtales i en Spiseseddel fra det foregaaende Dynasti. Hos Romerne blev der, som Plinius fortæller os, givet uhyre Summer for Duer: „Ja det er kommen saa vidt med dem, at de kan tale om deres Stamtræ og Race.“ Duer blev meget skattede af Akber Khan i Indien, omtrent Aar 1600. Der blev saaledes aldrig taget mindre end 20,000 Duer med Hoffet. „Irans og Turans Monarker sendte ham nogle meget sjældne Fugle, og“, fortsætter den vel høflige Historieskriver, „hans Majestæt har forbedret Racerne i en forbav- sende Grad ved at krydse dem, hvilken Fremgangsmaade aldrig er brugt før.“ Paa samme Tid var Hollænderne lige saa interesserede