Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
32 for Duer, som Romerne forhen. Den store Betydning, disse histo- riske Data har for at forklare de uhyre Varieringer, Duerne har undergaaet, vil forstaas senere, naar vi kommer til at omtale Ud- vælgelsen. Vi skal ogsaa da se, hvoraf det kommer, at de forskel- lige Racer saa ofte har en noget monstrøs Karakter. Endelig er det overordentlig heldigt for Frembringelsen af bestemt adskilte Racer, at Han- og Hunduer let kan mages for Livstid og saaledes for- skellige Racer holdes i samme Duehus. Jeg har omtalt Husduernes formentlige Oprindelse med nogen, men langtfra tilstrækkelig Udførlighed, fordi jeg, da jeg først be- gyndte at holde Duer og opdrætte de forskellige Racer, følte fuldt saa megen Vanskelighed ved at tro, at de alle nedstammede fra en fælles tæmmet Stamart, som nogen Naturforsker kunde føle ved at komme til en lignende Antagelse om de mange Finkearter eller hvilken som helst anden Gruppe af vilde Fugle. En Omstæn- dighed har slaaet mig i høj Grad, den nemlig, at næsten alle Op- drættere af de forskelligste Slags Husdyr og næsten alle Plante- yndere, med hvem jeg er truffet sammen, eller hvis Afhandlinger jeg har læst, er fast overbevist om, at de forskellige Racer, hver enkelt af dem netop har givet sig af med, nedstammer fra lige saa mange oprindelig skarpt adskilte Arter. Spørg, som jeg har gjort 1 det, en berømt Opdrætter af Herefordkvæg, om hans Kvæg ikke kunde tænkes at nedstamme fra langhornet Kvæg eller fra en for begge Racer fælles Stamform, og du skal høre, hvor haanligt han vil udle dig. Jeg har aldrig mødt en Due-, Hønse-, Ånde- eller Kanin-Elsker, som ikke var fuldt og fast overbevist om, at hver enkelt Hovedrace nedstammede fra en egen Art. Van Mons viser i sin Afhandling om Æbler og Pærer, i hvor høj Grad han betvivler, at de forskellige Sorter f. Eks. Ripston-pippinen eller Codlinæblet skulde være fremkommen af Frø fra samme Træ. Eksemplerne kunde forøges i det uendelige. Forklaringen forekommer mig at være simpel nok: ved et længe fortsat Studium har de faaet meget stærkt Indtryk af Forskellighederne mellem Racerne, og skønt de vel véd, at hver Race varierer lidt — thi de vinder netop deres Præmier ved at passe nøje paa saadanne Smaaforskelligheder, — saa giver de sig ikke af med almene Betragtninger og falder ikke * paa, hvad der kunde komme ud, naar man lagde mange paa hin- anden følgende Generationers Smaaforandringer sammen. Mon ikke