Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
33 de Naturforskere, der véd meget mindre om Arvelighedslovene end Opdrætterne og ikke véd mere end de om Mellemformerne i de lange Nedstamningsrækker, men som dog indrømmer, at mange af vore Husdyrracer har haft fælles Stamart — mon de ikke kunde lære at være lidt mere forsigtige og ikke at udle Tanken om, at en vild Art kunde være Efterkommer i lige Linie af en anden Art? Principer for Racevalget ♦), fulgt fra gammel Tid, deres Virkninger. Lad os nu i al Korthed betragte de Maader, paa hvilke man har frembragt de forædlede Racer enten af en eller flere Arter. Nogen Virkning maa tilskrives de ydre Livsbetingelsers direkte og bestemte Indflydelse, og lidt Betydning maa vel ogsaa Sæd- vanerne have; men det maatte være en overmaade dristig Mand, der kunde hjælpe sig hermed til at forklare Forskellighederne mel- lem Trækhesten og Væddeløbshesten, Mynden og Blodhunden, Brevduen og Tumleren. Et af de mest mærkelige Træk ved vore forædlede Racer er det, at de er afpassede ikke saaledes som det var tjenligst for selve Dyret e'ler Planten, men efter Menneskets Nytte eller Smag. Nogle for Mennesket nyttige Varieringer er rime- ligvis fremkommen pludselig paa en Gang; saaledes mener mange Botanikere, at Klædefabrikanternes Kartebolle med dens Hager, med hvilke intet mekanisk Produkt kan maale sig, blot er en Varie- tet af den vilde Dipsacus, og denne Forandring maa pludselig have vist sig hos Planter, der var avlede ved Frø. Saaledes er det sand- synligvis ogsaa gaaet med Grævlingehunden, og man véd, at det har været Tilfældet med Albuefaaret (ancon-sheep). Men naar vi sammenligner Trækhesten og Væddeløbshesten, Dromedaren og *) Ved de forskellige Slags Udvælgelser (selections), hvorom der her og andre Steder tales, er det visse Egenskaber ved Dyret eller Planten, der er det bestemmende; Valgene er saaledes altid Kvalitetsvalg. Men den vælgende er ikke altid den samme, i et Tilfælde er det Mennesket, i et andet Naturen, der vælger, vi faar saaledes Menneskets Kvalitetsvalg (se- lection by man) og Naturens Kvalitetsvalg (natural selection). Da det første af disse Valg er det, der har fremkaldt de forskellige Racer, vil det i det følgende blive betegnet som Racevalg. Naturens Kvalitetsvalg vil vi for Kortheds Skyld simpelt hen betegne som Kvalitetsvalg. O. A. Darwin: Arternes Oprindelse. 3