Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
de Naturforskere, der véd meget mindre om Arvelighedslovene
end Opdrætterne og ikke véd mere end de om Mellemformerne i
de lange Nedstamningsrækker, men som dog indrømmer, at mange
af vore Husdyrracer har haft fælles Stamart — mon de ikke kunde
lære at være lidt mere forsigtige og ikke at udle Tanken om, at
en vild Art kunde være Efterkommer i lige Linie af en anden Art?
Principer for Racevalget ♦), fulgt fra gammel Tid,
deres Virkninger.
Lad os nu i al Korthed betragte de Maader, paa hvilke man
har frembragt de forædlede Racer enten af en eller flere Arter.
Nogen Virkning maa tilskrives de ydre Livsbetingelsers direkte
og bestemte Indflydelse, og lidt Betydning maa vel ogsaa Sæd-
vanerne have; men det maatte være en overmaade dristig Mand,
der kunde hjælpe sig hermed til at forklare Forskellighederne mel-
lem Trækhesten og Væddeløbshesten, Mynden og Blodhunden,
Brevduen og Tumleren. Et af de mest mærkelige Træk ved vore
forædlede Racer er det, at de er afpassede ikke saaledes som det
var tjenligst for selve Dyret e'ler Planten, men efter Menneskets
Nytte eller Smag. Nogle for Mennesket nyttige Varieringer er rime-
ligvis fremkommen pludselig paa en Gang; saaledes mener mange
Botanikere, at Klædefabrikanternes Kartebolle med dens Hager,
med hvilke intet mekanisk Produkt kan maale sig, blot er en Varie-
tet af den vilde Dipsacus, og denne Forandring maa pludselig have
vist sig hos Planter, der var avlede ved Frø. Saaledes er det sand-
synligvis ogsaa gaaet med Grævlingehunden, og man véd, at det
har været Tilfældet med Albuefaaret (ancon-sheep). Men naar vi
sammenligner Trækhesten og Væddeløbshesten, Dromedaren og
*) Ved de forskellige Slags Udvælgelser (selections), hvorom der her
og andre Steder tales, er det visse Egenskaber ved Dyret eller Planten,
der er det bestemmende; Valgene er saaledes altid Kvalitetsvalg. Men den
vælgende er ikke altid den samme, i et Tilfælde er det Mennesket, i et
andet Naturen, der vælger, vi faar saaledes Menneskets Kvalitetsvalg (se-
lection by man) og Naturens Kvalitetsvalg (natural selection). Da det første
af disse Valg er det, der har fremkaldt de forskellige Racer, vil det i det
følgende blive betegnet som Racevalg. Naturens Kvalitetsvalg vil vi for
Kortheds Skyld simpelt hen betegne som Kvalitetsvalg. O. A.
Darwin: Arternes Oprindelse. 3