Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

34 Kamelen, de forskellige Faareracer, den ene Slags skikket til dyrket Land, den anden til Bjerg-Græsgange, den enes Uld god til dette Brug, den andens til hint; naar vi sammenligner de forskellige Hunderacer, hver nyttig for Mennesket paa sin forskellige Maade, naar vi sammenligner Kamphanen, der er saa haardnakket udhol- dende i Kamp, med andre saa lidt stridbare Racer, med „everlasting- layers“ (stadige Æglæggere), der aldrig har Lyst til at ruge, og med den lille og elegante Bantamhane, naar vi sammenligner de mange Sædarter, Køkkenurter, Frugttræer, Haveblomster og Potte- planter med deres mangfoldige Sorter, der er nyttige for Mennesket til de forskelligste Aarstider og i de forskelligste Øjemed, eller som glæder hans Øje, saa maa vi, tænker jeg, se andet Steds hen end til blot og bar Variabilitet. Vi kan ikke antage, at alle Racerne pludselig blev frembragt saa fuldkomne og saa nyttige, som vi nu ser dem; og vi véd i Virkeligheden ogsaa, at det i mange Til- fælde ikke er gaaet saaledes til. Nej, det, det kommer an paa, er Menneskets Magt til at samle Smaavarieringerne; Naturen giver de paa hinanden følgende Varieringer, og Mennesket faar dem sam- lede efter bestemte Øjemed, saaledes at de kan være ham til Nytte. I den Forstand kan han siges at have dannet sig nyttige Racer. Den store Magt, som jeg tillægger denne Samlen og Udvælgen (Racevalget), er ingenlunde hypotetisk. Det er en Kendsgerning, at adskillige af vore mest fremragende Opdrættere har, selv i en- kelt Mands Levetid, omformet Faare- og Hornkvægracer i betyde- lig Grad. For rigtig at se, hvad de har gjort, er det næsten nødven- digt at læse adskillige af de mange Afhandlinger, der er helliget dette Emne og at tage Dyrene i Øjesyn. Opdrættere omtaler i Al- mindelighed et Dyrs Organisation som en plastisk Masse, de næsten kan omforme efter Behag. Havde jeg Plads, skulde jeg citere mangfoldige Steder fra højst kompetente Autoriteter for at vise dette. Youatt, som rimeligvis var bedre bekendt med Agronomernes Værker end nogen anden dødelig, og som selv var en meget god Dyrekender, taler om Racevalget som „det, der sætter Landmanden i Stand til, ikke blot at ændre sin Hjords Væsen, men til helt at forandre den. Det er Eventyrets Ønskekvist, ved hvis Hjælp han kalder hvilken Form og Skikkelse, han vil, til Live.“ Lord Somer- ville siger ved at tale om, hvad Opdrætterne har virket i Retning af Faar: — „det synes som om de havde gjort et Udkast af en