Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
fuldkommen Form paa en Væg og saa havde givet selve Udkastet
Liv.“ I Sachsen er Vigtigheden af Racevalget med Hensyn til
Merinosfaar saa fuldstændig anerkendt, at Folk ligefrem gør et
Haandværk deraf: Faaret stilles op paa et Bord og studeres, som
en Kunstkender studerer et Maleri, dette gøres tre Gange med
Maaneders Mellemrum, og Faarene bliver hver Gang mærkede og
klassificerede, for at de aller bedste endelig kan blive udvalgt til
Tillæg.
Hvad engelske Opdrættere i Virkeligheden har naaet, viser de
umaadelige Summer, der gives for Dyr med et godt Stamtræ, og
saadanne udføres nu næsten til enhver Egn af Jordkloden. Forbed-
ringen skyldes ingenlunde almindelig Krydsning af forskellige Ra-
cer; alle de dygtigste Opdrættere er meget mod denne Fremgangs-
maade, undtagen for nær beslægtede Underracers Vedkommende
og naar en Krydsning har fundet Sted, saa maa der netop vælges
paa det omhyggeligste, mere end ellers ved sædvanlige Lejligheder.
Dersom Racevalget blot bestod i at udvælge en eller anden meget
udpræget Varietet og saa lægge den til, var det hele saa ligefrem,
at det næppe behøvede at omtales; men det vigtige er netop den
store Virkning, som opnaas ved, Generation for Generation, med
et bestemt Maal for Øje at samle Smaaafvigelser, der er aldeles
usynlige for et uvant Øje, hvad jeg for mit Vedkommende kan be-
kræfte. Ikke én blandt tusinde har saa sikkert Øje og saa skarpt
et Skøn, at han kan blive en dygtig Opdrætter. Men dersom han
har de nævnte Egenskaber, og han studerer sin Specialitet i aare-
vis og vier sig den for Livstid med ubetvingelig Udholdenhed, saa
vil han naa det og kan gøre store Forbedringer; mangler han deri-
mod nogen af disse Egenskaber, slaar det sikkert fejl for ham.
Man aner ikke, hvilke Naturgaver og hvilken lang Øvelse der skal
til blot for at blive en dygtig Dueopdrætter.
Havemændene følger de samme Principer som Opdrætterne,
men Varieringerne er her ofte mere abrupte. Ingen kunde vel
falde paa at tro, at vore mest udsøgte Havefrembringelser skulde
være fremkommen ved en enkelt Variering af Stamformen. I alt
Fald har vi Beviser paa, at det i nogle Tilfælde, om hvilke der
haves nøjagtige Efterretninger, ikke forholder sig saaledes; for at
tage et Eksempel skal vi blot gøre opmærksom paa det alminde-
lige Stikkelsbærs stadige Tiltagen i Størrelse. Vi ser et forbav-
3*