Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
35 fuldkommen Form paa en Væg og saa havde givet selve Udkastet Liv.“ I Sachsen er Vigtigheden af Racevalget med Hensyn til Merinosfaar saa fuldstændig anerkendt, at Folk ligefrem gør et Haandværk deraf: Faaret stilles op paa et Bord og studeres, som en Kunstkender studerer et Maleri, dette gøres tre Gange med Maaneders Mellemrum, og Faarene bliver hver Gang mærkede og klassificerede, for at de aller bedste endelig kan blive udvalgt til Tillæg. Hvad engelske Opdrættere i Virkeligheden har naaet, viser de umaadelige Summer, der gives for Dyr med et godt Stamtræ, og saadanne udføres nu næsten til enhver Egn af Jordkloden. Forbed- ringen skyldes ingenlunde almindelig Krydsning af forskellige Ra- cer; alle de dygtigste Opdrættere er meget mod denne Fremgangs- maade, undtagen for nær beslægtede Underracers Vedkommende og naar en Krydsning har fundet Sted, saa maa der netop vælges paa det omhyggeligste, mere end ellers ved sædvanlige Lejligheder. Dersom Racevalget blot bestod i at udvælge en eller anden meget udpræget Varietet og saa lægge den til, var det hele saa ligefrem, at det næppe behøvede at omtales; men det vigtige er netop den store Virkning, som opnaas ved, Generation for Generation, med et bestemt Maal for Øje at samle Smaaafvigelser, der er aldeles usynlige for et uvant Øje, hvad jeg for mit Vedkommende kan be- kræfte. Ikke én blandt tusinde har saa sikkert Øje og saa skarpt et Skøn, at han kan blive en dygtig Opdrætter. Men dersom han har de nævnte Egenskaber, og han studerer sin Specialitet i aare- vis og vier sig den for Livstid med ubetvingelig Udholdenhed, saa vil han naa det og kan gøre store Forbedringer; mangler han deri- mod nogen af disse Egenskaber, slaar det sikkert fejl for ham. Man aner ikke, hvilke Naturgaver og hvilken lang Øvelse der skal til blot for at blive en dygtig Dueopdrætter. Havemændene følger de samme Principer som Opdrætterne, men Varieringerne er her ofte mere abrupte. Ingen kunde vel falde paa at tro, at vore mest udsøgte Havefrembringelser skulde være fremkommen ved en enkelt Variering af Stamformen. I alt Fald har vi Beviser paa, at det i nogle Tilfælde, om hvilke der haves nøjagtige Efterretninger, ikke forholder sig saaledes; for at tage et Eksempel skal vi blot gøre opmærksom paa det alminde- lige Stikkelsbærs stadige Tiltagen i Størrelse. Vi ser et forbav- 3*