Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
sende Fremskridt i mange Prydplanter, naar vi sammenligner vore
Blomster med Tegninger, der kun er en tyve, tredive Aar gamle.
Naar en Planteart er bleven saadan, som man vil have den, saa
udvælger den, der dyrker den, ikke de bedste Planter, han gaar
blot sine Bede igennem og rykker de Planter op, der afviger fra
Typen. Med Dyr bærer man sig i Virkeligheden ogsaa ad paa
denne Maade, thi der er næppe nogen, der er saa skødesløs, at
han lader sine daarlige Dyr yngle.
Med Hensyn til Planterne, da er der en anden Maade at iagt-
tage Racevalgets Virkninger paa — nemlig ved i Blomsterhaven
at sammenligne Forskelligartetheden af Blomsterne hos den samme
Art Varieteter, Forskelligartetheden af Løvet, Bælgene eller Knol-
dene i Køkkenhaven med de samme Varieteters Frugter i Frugt-
haven med det samme Sæt Varieteters Blade og Blomster. Se,
hvor forskellige Kaalenes Blade og hvor lige Blomsterne er, hvor
afvigende Stedmoderblomstens Blomster er og hvor ens dens Bla-
de, se til de forskellige Sorter Stikkelsbær, hvorledes deres Frug-
ter afviger i Størrelse, Farve, Form og Behaaring, og se, hvilken
ubetydelig Forskel der er paa Blomsterne. Det er ikke saaledes at
forstaa, at de Varieteter, der afviger meget i et Punkt, slet ikke
skulde afvige i andre Punkter: dette er næppe nogensinde, — jeg
taler efter at have foretaget omhyggelige Undersøgelser des angaa-
ende — maaske aldrig Tilfældet. Loven om Varieringernes gen-
sidige Paavirkninger, hvis Vigtighed man aldrig maa undervurdere,
vil volde nogen Forskellighed; men i det væsentlige kan jeg ikke
tvivle om, at et fortsat Racevalg, rettet enten paa Blade, Blomster
eller Frugt, vil frembringe Sorter, der hovedsagelig afviger fra
hverandre i de nævnte Dele.
Man kunde maaske gøre den Indvending, at Racevalget først
er blevet anvendt metodisk i de sidste tre Fjerdedele af et Aar-
hundrede, og vistnok er der bleven lagt større Vægt derpaa i de
senere Aar, mange Afhandlinger er offentliggjort des angaaende,
og Resultatet har i en tilsvarende Grad været betydeligt og iøjne-
faldende. Men det vilde være meget langt fra Sandheden at sige,
at Racevalget var en moderne Opdagelse. Jeg kunde give adskillige
Henvisninger til Værker af høj Ælde, som kunde vise, at man har
haft sin Opmærksomhed stærkt henvendt paa Racevalgets Betyd-
ning. For Englands Vedkommende blev der i fjerne, raa og bar-