Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
309 Alle geologiske Kendsgerninger siger os tydeligt nok, at et- hvert Strøg er undergaaet talrige langsomme Niveauforandringer, og alle disse Forandringer har aabenbart haft en stor Udstrækning. Som en Følge heraf maa Formationer, der er rige paa Fossilier og tilstrækkelig tykke og udstrakte nok til at kunne modstaa Ødelæg- gelse, være bleven dannede over vide Strækninger i Sænknings- perioderne, men kun, hvor der var saa stærk Tilførsel af Materiale, at det kunde holde Vandet flak og indlejre og bevare de fossile Lev- ninger før de blev ødelagt. Saa længe, paa den anden Side, som Søbunden forblev uforandret, kunde tykke Aflejringer ikke samles paa de flakke og for Livet heldige Grunde. Endnu mindre kunde dette ske under skiftende Sænknings- og Hævningsperioder, eller for at udtrykke mig tydeligere, de Lag, som blev aflejrede under Sænkningen, vilde i Almindelighed være bleven ødelagt, naar de ved Hævningen blev bragt indenfor Brændingens Virkekreds. Disse Bemærkninger tager hovedsagelig Hensyn til litorale og sublitoralc Aflejringer. Naar vi har et vidt udstrakt og grundet Hav, saaledes som det, der findes om det malayiske Arkipelag, hvor Dybden varierer fra tredive eller fyrretyve indtil tresindstyve Fav- ne, kan der dannes en vidt udstrakt Formation i en enkelt Hæv- ningsperiode, uden at Formationen kommer til at lide synderligt, medens den langsomt løftes opad; men Tykkelsen vil ikke blive stor, thi paa Grund af den opadgaaende Bevægelse vil den blive mindre end den Dybde, i hvilken den er dannet; ikke heller vil Lagene blive meget stærkt forbundne eller blive dækkede af andre Formationer, saa der vil være Udsigt nok til, at de, medens de sta- dig hæver sig, vil blive fortærede af Luftens Indvirkning og ogsaa af Havets. Det er imidlertid blevet antaget af Hr. Hopkins, at der- som en Del af Strøget, efter at have hævet sig, og før det var bleven ødelagt, igen sank, saa vilde de ikke tykke Lag, som var bleven dannede under Hævningen, efterhaanden blive beskyttede af nye Dannelser, og saaledes blive bevarede for en lang Tid. Hr. Hopkins tror ogsaa, at Aflejringer med anselig vandret Ud- strækning sjældent er bleven ganske ødelagt. Alle Geologer, med Undtagelse af de faa, som tror, at den nu forekommende metamor- fiske*) Skifer og de plutoniske Klipper engang dannede Jordkuglens *) Metamorfiske Bjergarter er kaldt saaledes, fordi man efter Skotlæn- deren Hutton antager, at de først er dannede ved Aflejring i Vand og se-