Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
309
Alle geologiske Kendsgerninger siger os tydeligt nok, at et-
hvert Strøg er undergaaet talrige langsomme Niveauforandringer,
og alle disse Forandringer har aabenbart haft en stor Udstrækning.
Som en Følge heraf maa Formationer, der er rige paa Fossilier og
tilstrækkelig tykke og udstrakte nok til at kunne modstaa Ødelæg-
gelse, være bleven dannede over vide Strækninger i Sænknings-
perioderne, men kun, hvor der var saa stærk Tilførsel af Materiale,
at det kunde holde Vandet flak og indlejre og bevare de fossile Lev-
ninger før de blev ødelagt. Saa længe, paa den anden Side, som
Søbunden forblev uforandret, kunde tykke Aflejringer ikke samles
paa de flakke og for Livet heldige Grunde. Endnu mindre kunde
dette ske under skiftende Sænknings- og Hævningsperioder, eller
for at udtrykke mig tydeligere, de Lag, som blev aflejrede under
Sænkningen, vilde i Almindelighed være bleven ødelagt, naar de
ved Hævningen blev bragt indenfor Brændingens Virkekreds.
Disse Bemærkninger tager hovedsagelig Hensyn til litorale og
sublitoralc Aflejringer. Naar vi har et vidt udstrakt og grundet Hav,
saaledes som det, der findes om det malayiske Arkipelag, hvor
Dybden varierer fra tredive eller fyrretyve indtil tresindstyve Fav-
ne, kan der dannes en vidt udstrakt Formation i en enkelt Hæv-
ningsperiode, uden at Formationen kommer til at lide synderligt,
medens den langsomt løftes opad; men Tykkelsen vil ikke blive
stor, thi paa Grund af den opadgaaende Bevægelse vil den blive
mindre end den Dybde, i hvilken den er dannet; ikke heller vil
Lagene blive meget stærkt forbundne eller blive dækkede af andre
Formationer, saa der vil være Udsigt nok til, at de, medens de sta-
dig hæver sig, vil blive fortærede af Luftens Indvirkning og ogsaa
af Havets. Det er imidlertid blevet antaget af Hr. Hopkins, at der-
som en Del af Strøget, efter at have hævet sig, og før det var
bleven ødelagt, igen sank, saa vilde de ikke tykke Lag, som var
bleven dannede under Hævningen, efterhaanden blive beskyttede
af nye Dannelser, og saaledes blive bevarede for en lang Tid.
Hr. Hopkins tror ogsaa, at Aflejringer med anselig vandret Ud-
strækning sjældent er bleven ganske ødelagt. Alle Geologer, med
Undtagelse af de faa, som tror, at den nu forekommende metamor-
fiske*) Skifer og de plutoniske Klipper engang dannede Jordkuglens
*) Metamorfiske Bjergarter er kaldt saaledes, fordi man efter Skotlæn-
deren Hutton antager, at de først er dannede ved Aflejring i Vand og se-