Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

310 Primordialkærne, vil indrømme, at de omtalte Klipper har under- gaaet en Denudation, der var meget stor. Thi det er næppe muligt, at saadanne Klipper kan være bleven hærdede og krystalliserede medens de var ubedækkede, men dersom den metamorfiske Ind- virkning var foregaaet i store Dybder af Oceanet, saa behøver det tidligere beskyttende Lag ikke at have været særdeles tykt. Antager vi nu, at Gnejs, Glimmerskifer, Granit, Diorit osv. engang var be- dækkede, hvorledes kan vi da forklare, at saadanne Klippemasser i mange Dele af Verden forekommer nøgne og i vid Udstrækning, uden ved at sige, at de alle efterhaanden er bleven blottede for alle de overliggende Lag? At saadanne vidtstrakte Strækninger eksi- sterer, derom kan der ingen Tvivl være: Humboldt beskriver Granitregionen i Parime som mindst nitten Gange saa stor som Schweiz. Syd for Amazonstrømmen angiver Boué en Strækning af Klipper af denne Natur, af samme Størrelse som Spanien, Frankrig, Italien, de britiske Øer og en Del af Tyskland tilsammen. Denne Egn er ikke bleven omhyggelig undersøgt, men efter Rejsendes en- stemmige Vidnesbyrd er Granitstrækningen meget stor. Von Esch- wege giver saaledes et detaljeret Gennemsnit af de Klipper, der strækker sig fra Rio de Janeiro 260 geografiske Mile ind ad Landet til i en lige Linie, og jeg selv rejste 150 Mil i en anden Retning, og saa ikke andet end Granitklipper. Talrige Stykker, der var sam- lede langs med hele Kysten, fra nær ved Rio Janeiro til Mundingen af La Platafloden — en Strækning paa 1100 geografiske Mil — blev undersøgt af mig, og jeg fandt, at de alle hørte til denne Klasse. Inde i Landet langs med La Platastrømmens nordlige Bred saa jeg foruden nye tertiære Lag kun en lille Plet af ganske svagt meta- morfoserét Klippe, som kun kunde have dannet en Del af Granit- dannelsernes oprindelige Dække. Vender vi os til en velbekendt Egn, nemlig til de forenede Stater og Kanada, saa har jeg, idet jeg af Professor H. D. Rogers’s smukke Kort udskar og vejede det Papir, der ved sin Farve angav sig som Granit, at de metamorfe (de halvmetamo'rfe undtagne) og granitagtige Klipper i Forholdet 19 til 12,5 havde Overvægten over de nyere palæozoiske Formationer. nere er bleven omdannede og gjort krystallinske ved Ildens Indvirkning. Som Eksempel paa, at en saadan Omdannelse virkelig har fundet Sted, skal det nævnes, at man har mørk Kalksten, opfyldt af Snegle og Koraller, som er bleven forvandlet til hvidt Marmor. O. A.