Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
311
I mange Egne vilde man se, at de metamorfe og granitagtige Klipper
er langt mere udbredte, dersom alle de Aflejringer, der ikke har
kunnet danne en Del af det oprindelige Dække, under hvilket de
blev krystalliserede, og som nu bedækker dem, blev fjernede. Der-
for er det sandsynligt, at i nogle Dele af Verden hele Formationer
er bleven fuldkommen blottede, uden at der er bleven saa meget
som en Stump tilbage.
En Bemærkning kunde det her være værd at gøre. I den Tid
Hævningerne foregaar, tiltager Landene og de tilgrænsende flakke
Havstrækninger i Størrelse, og der vil ofte blive dannet nye be-
boelige Lokaliteter, — altsammen Omstændigheder, der, som vi
tidligere har sagt, begunstiger Dannelsen af nye Varieteter og Ar-
ter. Men under saadanne Perioder vil der i Almindelighed være et
Hul i vor geologiske Viden. Paa den anden Side vil de beboede
Strækningers Størrelse og Beboernes Antal formindskes under
Sænkningen (Kystbeboerne undtagne i det Tilfælde, at et fast Land
opløses i Øgrupper), og derfor vil der under Sænkningen, endskønt
der er megen Uddøen, kun blive dannet faa nye Varieteter eller
Arter. Men det er netop under diss Sænkningsperioder, at de Lag,
som er de rigeste paa Fossilier, er bleven ophobede.
Om Manglen paa talrige Mellemformer i alle de
enkelte Formationer.
Efter hvad vi ovenfor har sagt, kan der ikke være Tvivl om,
at vor geologiske Viden som Helhed betragtet er utilstrækkelig, men
henvender vi vor Opmærksomhed paa kun en enkelt Formation,
saa bliver det meget vanskeligt at forstaa, hvorfor vi ikke der fin-
der en Trinrække af Varieteter mellem de beslægtede Arter, som
levede ved Begyndelsen og ved Slutningen af Formationen. Der
anføres forskellige Tilfælde, hvor den samme Art frembyder Varie-
teter i de øvre og de nedre Dele af de samme Formationer: saa-
ledes nævner Trautschold et Antal Eksempler for Ammonites*)
Vedkommende, og Hilgendorf har beskrevet et højst mærkværdigt
Tilfælde med ti Overgangsformer af Planorbis multiformis**), der
*) Ammonites, en nu uddød Slægt, hører til Blæksprutternes Klasse
og er nærmest beslægtet med Nautilerne, fra hvilke den afviger ved bug-
tede Skillevægge. O. A.
**) Ferskvandsslægt. Skivesnegl. O. A.