Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
312 fandtes i de paa hinanden følgende Lag i en Ferskvandsdannelse i Schweiz. Om endskønt hver enkelt Formation utvivlsomt har for- dret et stort Antal Aar til at blive aflejret, saa kan der dog angives forskellige Grunde, der kan bidrage til at forklare, hvorfor hver en- kelt af dem i Almindelighed ikke indeslutter en Trinrække af Over- gangsled mellem de Arter, som levede i Begyndelsen, og dem, som levede i Slutningen, men jeg kan dog næppe tillægge de følgende Betragtninger den nødvendige Vægt. Om endskønt hver enkelt Formation svarer til en meget lang Aarrække, saa er dog sandsynligvis hver af dem kort i Sammen- ligning med den Periode, der fordres til at forandre en Art til en anden. Jeg ved vel, at to Palæontologer, hvis Mening det vel er værd at tage Hensyn til, nemlig Bronn og Woodward, er kommen til det Resultat, at hver enkelt Formations gennemsnitlige Varighed er to eller tre Gange saa lang som de specifikke Formers gennemsnit- lige Varighed. Mig forekommer det imidlertid, at uoverstigelige Vanskeligheder forhindrer os fra at komme til noget nøjagtigt Re- sultat i dette Spørgsmaal. Naar vi ser en Art fremtræde første Gang midt i en eller anden Formation, saa vilde det være en noget dristig Slutning derfor at antage, at den ikke tidligere havde eksi- steret andet Steds. Fremdeles, naar vi finder, at en Art forsvinder, førend de sidste Lag er bleven nedfældede, vilde det ligeledes være dristigt at slutte, at den uddøde dengang. Vi glemmer, hvor ringe en Strækning Evropa er i Sammenligning med den øvrige Verden, og ikke heller er de forskellige Trin i den samme Formation med fuldkommen Nøjagtighed bleven sammenlignede hele Evropa igen- nem. Hvad Havdyr af alle Slags angaar, kan vi ganske sikkert antage et stort Beløb af Udvandren under Klimatforandringer og andre Omskiftelser, og naar vi ser en Art optræde første Gang i en eller anden Formation, saa er der Sandsynlighed for, at den da for før- ste Gang var indvandret til denne Strækning. Det er f. Eks. vel bekendt, at adskillige Arter viste sig noget tidligere i Nordameri- kas palæozoiske Lag end i Evropas, øjensynlig fordi der udfordredes Tid til, at de kunde vandre fra de amerikanske til de evropæiske Have. Ved Undersøgelser af de seneste Aflejringer i de forskellige Egne af Verden har man overalt lagt Mærke til, at nogle faa endnu eksisterende Arter er almindelige i Aflejringen, men er uddøde i