Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Naar saadanne Varieteter vendte tilbage til deres gamle Hjem, vilde de, i Overensstemmelse med de Principper, som mange Palæonto- loger følger, blive regnede for nye og bestemt adskilte Arter, fordi de vilde afvige fra deres tidligere Tilstand paa en temmelig ensartet Maade, endskønt maaske i en yderst ringe Grad, og fordi de vilde blive fundet indlejrede i lidt forskellige Lag af den samme Forma- tion. Dersom der da er nogen Sandhed i disse Bemærkninger, har vi ingen Ret til at vente, i vore geologiske Formationer, at finde utal- lige fine Overgangsformer, der ifølge vor Teori har forbundet alle de uddøde og nulevende Arter af samme Gruppe til en lang og for- grenet Kæde af Liv. Vi burde kun vente at finde nogle faa Led, hvad vi virkelig ogsaa finder — nogle fjernere, nogle nærmere ved hinanden, og disse Led, lad dem være aldrig saa nær ved hinanden, vilde, dersom de blev fundet paa forskellige Trin af den samme For- mation, af mange Palæontologer blive regnet for bestemt adskilte Arter. Men jeg tilstaar, at jeg aldrig vilde have faaet Mistanke om, hvor fattig vor Viden i de bedst bevarede geologiske Sektioner var, havde ikke Manglen af utallige Mellemformer mellem de Arter, som levede i Begyndelsen og Slutningen af hver Formation, tynget saa haardt paa min Teori. Om den pludselige Tilsynekomst af hele Grupper af beslægtede Arter. Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. Eks. Agassiz, Pietet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af Kvalitets- valget bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejl- agtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er fundet neden under