Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
319
Fremtiden, som de sekundære Formationer ligger i Fortiden, vil i
Almindelighed kun dannes i Arkipelaget under Sænkningsperioder.
Disse Sænkningsperioder vilde være adskilt fra hinanden ved umaa-
delige Tidsmellemrum, under hvilket Terrænet holdt sig stille eller
hævedes. Hævedes det, vilde de fossilførende Formationer ved de stej-
lere Kyster ødelægges næsten lige saa hurtigt, som de ophobedes,
ved den uophørlige Brænding, saaledes som vi ser det nu ved Syd-
amerikas Kyster, og selv i vidt strakte og flakke Havstrækninger,
indenfor Arkipelaget, kunde Aflejringer næppe samles i nogen stor
Grad af Mægtighed under Hævningsperioden eller blive overlejrede
og beskyttede af senere Udfældninger, saa at de fik god Udsigt til at
holde sig til en meget fjærn Fremtid. Under Sænkningsperioderne
vilde der sandsynligvis gaa meget levende tabt, under Hævnings-
perioderne vilde der være megen Varieren, men den geologiske
Viden vilde da derved blive mere utilstrækkelig.
Der kan nu være Tvivl om, hvorvidt Varigheden af en stor
Sænkningsperiode over hele Arkipelaget eller en Del af det, i For-
bindelse med den samtidige Aflejring, vilde være større end Arter-
nes Gennemsnitsvarighed, og dog vilde dette være en uundgaaelig
nødvendig Betingelse for, at alle Overgangsformerne mellem to
eller flere Arter skulde bevares. Dersom saadanne Overgangsformer
ikke alle blev fuldt bevarede, vilde de Varieteter, der var i Over-
gang, ligefrem synes lige saa mange nye og bestemt adskilte Ar-
ter. Der er ogsaa Sandsynlighed for, at enhver stor Sænknings-
periode er bleven afbrudt af Niveauforandringer, og at smaa Kli-
matforandringer har indfundet sig under saa lange Perioder, og i
saa Tilfælde vilde Beboerne af Arkipelaget udvandre, og der kunde
ikke bevares nogen nøje sammenhængende Række af deres Modifi-
kationer i en enkelt Formation.
Overordentlig mange af Arkipelagets Saltvandsbeboere findes
nu Tusinder af Mil udenfor dettes Grænser, og ved Analogi føres
man ganske simpelt til den Tro, at det hovedsagelig vilde være
disse videst udbredte Arter (skønt kun nogle af dem), der oftest
vilde frembringe nye Varieteter, og disse Varieteter vilde i Begyn-
delsen i Almindelighed være lokale eller indskrænkede til en enkelt
Plet, men dersom de i en eller anden Henseende var bestemt hel-
digt stillede, eller naar de var bleven videre modificerede og for-
bedrede, vilde de udbrede sig langsomt og afløse deres Stamformer.