Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

319 Fremtiden, som de sekundære Formationer ligger i Fortiden, vil i Almindelighed kun dannes i Arkipelaget under Sænkningsperioder. Disse Sænkningsperioder vilde være adskilt fra hinanden ved umaa- delige Tidsmellemrum, under hvilket Terrænet holdt sig stille eller hævedes. Hævedes det, vilde de fossilførende Formationer ved de stej- lere Kyster ødelægges næsten lige saa hurtigt, som de ophobedes, ved den uophørlige Brænding, saaledes som vi ser det nu ved Syd- amerikas Kyster, og selv i vidt strakte og flakke Havstrækninger, indenfor Arkipelaget, kunde Aflejringer næppe samles i nogen stor Grad af Mægtighed under Hævningsperioden eller blive overlejrede og beskyttede af senere Udfældninger, saa at de fik god Udsigt til at holde sig til en meget fjærn Fremtid. Under Sænkningsperioderne vilde der sandsynligvis gaa meget levende tabt, under Hævnings- perioderne vilde der være megen Varieren, men den geologiske Viden vilde da derved blive mere utilstrækkelig. Der kan nu være Tvivl om, hvorvidt Varigheden af en stor Sænkningsperiode over hele Arkipelaget eller en Del af det, i For- bindelse med den samtidige Aflejring, vilde være større end Arter- nes Gennemsnitsvarighed, og dog vilde dette være en uundgaaelig nødvendig Betingelse for, at alle Overgangsformerne mellem to eller flere Arter skulde bevares. Dersom saadanne Overgangsformer ikke alle blev fuldt bevarede, vilde de Varieteter, der var i Over- gang, ligefrem synes lige saa mange nye og bestemt adskilte Ar- ter. Der er ogsaa Sandsynlighed for, at enhver stor Sænknings- periode er bleven afbrudt af Niveauforandringer, og at smaa Kli- matforandringer har indfundet sig under saa lange Perioder, og i saa Tilfælde vilde Beboerne af Arkipelaget udvandre, og der kunde ikke bevares nogen nøje sammenhængende Række af deres Modifi- kationer i en enkelt Formation. Overordentlig mange af Arkipelagets Saltvandsbeboere findes nu Tusinder af Mil udenfor dettes Grænser, og ved Analogi føres man ganske simpelt til den Tro, at det hovedsagelig vilde være disse videst udbredte Arter (skønt kun nogle af dem), der oftest vilde frembringe nye Varieteter, og disse Varieteter vilde i Begyn- delsen i Almindelighed være lokale eller indskrænkede til en enkelt Plet, men dersom de i en eller anden Henseende var bestemt hel- digt stillede, eller naar de var bleven videre modificerede og for- bedrede, vilde de udbrede sig langsomt og afløse deres Stamformer.