Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

318 fjernt. Denne Kæde af Mellemformer gaar imidlertid ikke i dette Tilfælde eller i noget andet Tilfælde lige fra den ene levende Form til den anden, men kommer ad Omveje i Berøring med de Former, som levede i længst forsvundne Tider. Hvad den geologiske Under- søgelse ikke har ledet til at vise, er det, at der tidligere eksisterede utallige Mellemformer i lige saa fine Gradationer som de nulevende Varieteter, Mellemformer, som forbandt næsten alle vore eksiste- rende Arter med uddøde Arter. Dette burde man heller ikke have ventet, og dog er det gentagne Gange bleven anført som en højst al- vorlig Indvending mod mine Anskuelser. Det kunde vel nok være Umagen værd at opsummere de oven- for anførte Bemærkninger om Grundene til den geologiske Videns Ufuldkommenhed i et Tankeeksperiment. Det malayiske Arkipelag har omtrent Evropas Størrelse fra Nordkap til Middelhavet og fra Britannien til Rusland og svarer derfor i Udstrækning, naar man medtager de nordamerikanske Fristater, til de Strøg, hvis geologiske Formationer er bleven undersøgt med megen Nøjagtighed. Jeg er ganske enig med Hr. Godwin-Austen i, at det malayiske Arkipelags nuværende Tilstand: — store talrige Ølande, adskilt ved brede og flakke Vandstrækninger — efter al Sandsynlighed, repræsenterer den Tilstand, i hvilken Evropa tidligere befandt sig, medens de fleste af vore Formationer ophobedes. Det malayiske Arkipelag er en af de Dele af Verden, der er rigest paa organiske Væsener, og dog, dersom man kunde samle alle de Arter, der nogensinde gen- nem alle Tider har levet der, hvor ufuldkomment vilde de ikke re- præsentere Verdens Naturhistorie! Vi har imidlertid al mulig Grund til at tro, at Arkipelagets Land- frembringelser er bleven bevarede paa en yderst ufuldkommen Maade i de Formationer, som vi antager ophobes der. Ikke mange af de Dyr, som var nøje knyttede til Kysten, eller af dem, der le- vede paa nøgne undersøiske Skær, vilde blive indlejrede, og de, der blev indlejrede i Grus eller Sand, vilde ikke holde sig til fjerne Tider. Der, hvor der ikke skete nogen Aflejring paa Havbunden, eller hvor Aflejringen ikke gik hurtigt nok for sig til at beskytte de organiske Legemer mod Ødelæggelse, der kunde ingen Levnin- ger bevares. Formationer, der er rige paa Fossilier af mange Slags, og som er tykke nok til at holde ud til en Tid, der ligger saa langt borte i