Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
324
viste sig ved Begyndelsen af Kridtformationen, vilde dette ganske
vist være i høj Grad mærkeligt; men jeg kan ikke indse, at det
vilde være en uoverstigelig Hindring for denne Teori, med mindre
man ligeledes kunde vise, at Arterne af denne Gruppe fremkom
pludselig og samtidig den hele Verden over i denne samme Periode.
Det er næsten overflødigt at bemærke, at der næppe kendes nogen
fossil Fisk Sønden for Ækvator, og blader man Pietets Palæontologi
igennem, vil man se, at meget faa Arter kendes fra forskellige evro-
pæiske Formationer. Nogle faa Fiskefamilier forekommer nu paa
et indskrænket Territorium; Benfiskene kunde tidligere have haft
en lignende begrænset Forekomst og efter at være bleven i høj
Grad udviklet i et eller andet Hav have udbredt sig vidt omkring.
Vi har jo heller ikke nogen Ret til at antage, at Havene altid har
været saa aabne fra Syd til Nord, som de nu er. Selv den Dag i Dag
vilde, dersom det malayiske Arkipelag blev forvandlet til Land, de
tropiske Dele af det indiske Ocean danne et stort og fuldkomment
indesluttet Bassin, i hvilket en hvilken som helst stor Gruppe af
Havdyr kunde mangfoldiggøre sig, og her vilde de forblive indeluk-
kede, indtil nogle af Arterne blev lempede efter et køligere Klima
og blev i Stand til at gaa omkring Afrikas eller Avstraliens Syd-
spidser og derved naa hen til andre fjerne Have.
Paa Grund af disse Betragtninger, paa Grund af vor Uvidenhed
om de Landes Geologi, der ligger udenfor Evropas og de forenede
Staters Grænser, og paa Grund af den Revolution, der er frembragt
i vor palæontologiske Viden ved de sidste ti—tolv Aars Opdagelser,
synes det mig at ville være omtrent lige saa dristigt at dogmatisere
over den Maade, paa hvilken de organiske Former har fulgt paa hin-
anden her i Verden, som det vilde være, om en Naturforsker gik i
Land en fem Minutters Tid paa et goldt Sted i Avstralien og saa gav
sig til at tale vidt og bredt om dets Frembringelsers Antal og Ud-
bredelse.
Om den pludselige Tilsynekomst af Grupper af beslægtede Arter
i de nederste fossilførende Lag, man kender.
Der er en anden og beslægtet Vanskelighed, som er langt alvor-
ligere. Jeg hentyder til den Maade, paa hvilken mange Arter fra
flere af Dyrerigets Hovedafdelinger pludselig kommer til Syne i de