Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
325 laveste fossilførende Lag, man kender. De fleste Argumenter, som har overbevist mig om, at alle de eksisterende Arter af den samme Gruppe nedstammer fra en enkelt Stamform, kan anvendes med næsten samme Styrke overfor de tidligst kendte Arter. Det kan f. Eks. ikke betvivles, at jo alle de siluriske Trilobiter*) nedstam- mer fra et eller andet Krebsdyr, som maa have levet længe før den siluriske Tid, og som sandsynligvis afveg meget fra alle de Dyr, man kender. Nogle af de ældste siluriske Dyr som: Nautilus, Lin- gula**) osv. afviger ikke meget fra nulevende Arter, og det kan ikke efter vor Teori antages, at disse gamle Arter var Stamformer for alle de Arter af den samme Gruppe, som senere er kommen til Syne, thi de har paa ingen Maade Karakter af Mellemformer. Som en Følge heraf er det, dersom Teorien er sand, uomtviste- ligt, at før de laveste siluriske eller cambriske Lag blev aflejrede, hengik der lange Perioder, lige saa lange eller sandsynligvis meget længere end der er fra den cambriske Periode til den Dag i Dag, og i disse lange Tider vrimlede Verden af levende Skabninger. Her møder vi en frygtelig Indvending, thi det synes tvivlsomt, hvorvidt Jorden længe nok har været i en Tilstand, der gjorde den skikket til at bebos af levende Skabninger. Hr. W. Thompson mener, at Jordskorpens Stivnen næppe kan være foregaaet for mindre end tyve eller for mere end fire hundrede Millioner Aar siden, men sandsynligvis ikke for mindre end otte og halvfemsindstyve eller mere end to hundrede Millioner Aar siden. Disse meget vide Græn- ser viser, hvor tvivlsomt det er, og der kunde jo maaske ogsaa komme andre Ting med ind i Beregningen. Hr. Croll regner, at der er gaaet omtrent tresindstyve Millioner Aar siden den cam- briske Periode, men dette synes, naar man ser hen til det ringe Beløb af organisk Forandring, der er foregaaet siden Istidens Be- gyndelse, at være en meget kort Tid for de mange og store Foran- dringer af Livet, som visselig er indtraadt siden den cambriske For- mation, og de forudgangne hundrede og fyrretyve Millioner Aar kan næppe anses for tilstrækkelige til Udviklingen af de forskellige Livsformer, der ganske vist eksisterede henimod Slutningen af den cambriske Periode. *) Trilobiter er Smaakrebs, der nærmest er beslægtede med de nu- levende Dolkhaler. A- «*) Meget lavtstaaende Bløddyr med hornagtig Skal. O. A.