Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
326
Paa det Spørgsmaal, hvorfor vi ikke finder rige fossilførende
Aflejringer, der tilhører hine antagne tidligere Perioder, kan jeg
ikke give noget tilfredsstillende Svar. Flere fremragende Geologer,
med Hr. R. Murchison i Spidsen, var indtil for nylig overbeviste
om, at vi i de laveste siluriske Lags organiske Levninger saa Livets
første Gruppe. Andre højst kompetente Dommere som Lyell og
E. Forbes har bestridt denne Paastand. Vi burde ikke glemme, at
kun en lille Del af Verden kendes nogenlunde nøje. For ikke længe
siden føjede Hr. Barrande et andet og lavere Lag, der vrimlede af
nye og ejendommelige Arter, til, neden under det gamle siluriske
System. Levninger af forskellige Former er ogsaa bleven opdagede
i Longmynd-Gruppen*) under Barrandes Primodialbælte, som nu
deles i to Etager, der danner det nedre cambriske System. Tilstede-
værelsen af fosfatiske Knolde og et Jordbeg lignende Stof i nogle af
de laveste azoiske Lag tyder sandsynligvis paa, at der har været
Organismer til i denne Periode. Men nu er den store Opdagelse af
Eozoon i den lavrentiske Formation i Kanada bleven gjort, thi efter
at have læst Dr. Carpenters Beskrivelse af denne mærkværdige
Fossil, er det næppe muligt at tvivle om dens organiske Natur. Der
er tre store Rækker af Lag neden under det siluriske System i Ka-
nada, og i det laveste af disse blev Eozoon fundet, og Hr. W. Logan
siger, at disse Lags „samlede Tykkelse rimeligvis langt overgaar alle
de efterfølgende Lag lige fra Grunden af de palæozoiske Lag til
Nutiden. Vi føres saaledes tilbage til en Periode, der er saa fjern, at
Fremkomsten af Barrandes saakaldte Primodialfavna kan betragtes
som en temmelig ny Hændelse.“ Eozoon hører til den lavest organi-
serede af alle Dyreklasser, men i Forhold til sin Klasse er den meget
fuldkomment organiseret. Den levede i uhyre Antal og nærede sig,
som Dr. Dawson har bemærket, ganske vist af andre smaa organi-
ske Væsener, som maa have forekommet i stor Mængde. Saaledes
er de Ord, som jeg skrev i 1859 om de store Perioder, der rimelig-
vis var hengaaet førend det cambriske System, næsten de samme,
som Hr. W. Logan siden har brugt. Ikke desto mindre er Vanske-
ligheden ved at give nogen god Grund for Manglen paa store Dyn-
ger af fossilrige Lag neden under de øvre cambriske Formationer
•*) Det cambriske Systems Underlag. Det bestaar af Skifer og Sandsten.
O. A.