Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
327 meget stor. Det er ikke sandsynligt, at de ældste Lag ganske er bleven slidt bort ved Denudation, eller at deres Fossilier er bleven ganske tilintetgjort ved Metamorfisme, thi dersom dette havde været Tilfældet, saa skulde vi kun have fundet faa Levninger efter de i Alder nærmest paafølgende Formationer, der ogsaa da maatte fore- findes i en delvis metamorfoseret Tilstand. Men de Beskrivelser, vi har af de siluriske Aflejringer over umaadelige Strækninger i Rus- land og Nordamerika, støtter ikke den Antagelse, at jo ældre en Formation er, desto mere har den altid lidt af Denudation og Meta- morfisme. Sagen maa for Øjeblikket forblive uforklaret og kan virkelig bruges som et kraftigt Argument mod den Betragtningsmaade, der her er gjort gældende. For at vise, at den senere dog maaske kunde . forklares, fremsætter jeg følgende Hypotese. Af den Natur, som de organiske Væsener, der ikke synes at have levet paa store Dyb- der, og hvis Levninger findes i Evropas og de forenede Staters for- skellige Formationer, har, af den Mængde af Aflejring, der har Miles Mægtighed, og af hvilke Formationerne er dannede, kan vi slutte, at lige fra Begyndelsen til Slutningen maa der i Nærheden af Evropas og Nordamerikas Kontinenter have været store Øer eller andre Landstrækninger, hvorfra Aflejringsmassen kom. Men vi ved ikke, hvilken Tingenes Tilstand da var i Mellemrummene mellem de paa hinanden følgende Formationer, om Evropa og de forenede Stater i disse Mellemrum eksisterede som tørt Land eller som under- søiske Kyststrækninger, paa hvilke der intet aflejredes, eller som Bunden af et aabent og umaadelig dybt Hav. Ser vi hen til de nu forekommende Have, der har tre Gange saa stor Udstrækning som Landet, finder vi, at de er fyldt med mange Øer, men ikke en eneste oceanisk 0 (Ny-Zeeland undtaget, hvis det forøvrigt kan kaldes en virkelig oceanisk 0), kender man, som frembyder, om det saa kun var en Levning af palæozoisk eller sekundær Formation. Deraf kan vi maaske slutte, at der under de palæozoiske og sekundære Perioder hverken eksisterede Fastlande eller Fastlandsøer dér, hvor vore Have nu findes; thi havde der eksisteret Øer eller Fastlande dér, saa vilde der, efter al Sandsyn- lighed, ved Aflejringsstof, der var taget fra dem, være bleven dan- net palæozoiske og sekundære Formationer, og disse vilde i det mindste delvis være bleven løftet ved de Niveauforandringer, som