Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
327
meget stor. Det er ikke sandsynligt, at de ældste Lag ganske er
bleven slidt bort ved Denudation, eller at deres Fossilier er bleven
ganske tilintetgjort ved Metamorfisme, thi dersom dette havde været
Tilfældet, saa skulde vi kun have fundet faa Levninger efter de i
Alder nærmest paafølgende Formationer, der ogsaa da maatte fore-
findes i en delvis metamorfoseret Tilstand. Men de Beskrivelser, vi
har af de siluriske Aflejringer over umaadelige Strækninger i Rus-
land og Nordamerika, støtter ikke den Antagelse, at jo ældre en
Formation er, desto mere har den altid lidt af Denudation og Meta-
morfisme.
Sagen maa for Øjeblikket forblive uforklaret og kan virkelig
bruges som et kraftigt Argument mod den Betragtningsmaade, der
her er gjort gældende. For at vise, at den senere dog maaske kunde
. forklares, fremsætter jeg følgende Hypotese. Af den Natur, som
de organiske Væsener, der ikke synes at have levet paa store Dyb-
der, og hvis Levninger findes i Evropas og de forenede Staters for-
skellige Formationer, har, af den Mængde af Aflejring, der har
Miles Mægtighed, og af hvilke Formationerne er dannede, kan vi
slutte, at lige fra Begyndelsen til Slutningen maa der i Nærheden
af Evropas og Nordamerikas Kontinenter have været store Øer eller
andre Landstrækninger, hvorfra Aflejringsmassen kom. Men vi ved
ikke, hvilken Tingenes Tilstand da var i Mellemrummene mellem
de paa hinanden følgende Formationer, om Evropa og de forenede
Stater i disse Mellemrum eksisterede som tørt Land eller som under-
søiske Kyststrækninger, paa hvilke der intet aflejredes, eller som
Bunden af et aabent og umaadelig dybt Hav.
Ser vi hen til de nu forekommende Have, der har tre Gange
saa stor Udstrækning som Landet, finder vi, at de er fyldt med
mange Øer, men ikke en eneste oceanisk 0 (Ny-Zeeland undtaget,
hvis det forøvrigt kan kaldes en virkelig oceanisk 0), kender man,
som frembyder, om det saa kun var en Levning af palæozoisk eller
sekundær Formation. Deraf kan vi maaske slutte, at der under de
palæozoiske og sekundære Perioder hverken eksisterede Fastlande
eller Fastlandsøer dér, hvor vore Have nu findes; thi havde der
eksisteret Øer eller Fastlande dér, saa vilde der, efter al Sandsyn-
lighed, ved Aflejringsstof, der var taget fra dem, være bleven dan-
net palæozoiske og sekundære Formationer, og disse vilde i det
mindste delvis være bleven løftet ved de Niveauforandringer, som