Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

TIENDE KAPITEL Om de organiske Væseners Rækkefølge i de geologiske Lag. Om at de nye Arter langsomt og lidt efter lidt kommer til Syne — Om at de forandrer sig ulige meget — Arter, der en Gang er forsvundet, kom- mer ikke til Syne igen — Grupper af Arter følger de samme almindelige Love, hvad deres Forsvinden og Kommen til Syne angaar, som de enkelte Arter — Om Uddøen — Om at Organismerne forandrer sig næsten sam- tidigt den hele Verden igennem — Om de uddøde Arters indbyrdes Slægt- skab og deres Beslægtethed med de nulevende Arter — Om gamle For- mers Udviklingstrin — Om de samme Typers Følgen ovenpaa hinanden indenfor de samme Strøg — Resumé af dette og det foregaaende Kapitel. Om at de nye Arter langsomt og lidt efter lidt kommer til Syne. Lad os nu se, om de forskellige Kendsgerninger og Love, der har Hensyn til det, at de organiske Væsener i de geologiske Lag følger efter hinanden, stemmer bedst overens med den almindelige Tro, at Arterne er uforanderlige, eller dermed, at de er bleven modificerede langsomt og trinvis ved Nedstamning og Kvalitetsvalg. Nye Arter er kommen ganske langsomt, den ene efter den anden, baade til Lands og til Vands. Lyell har vist, at det, hvad dette Punkt angaar, næsten er umuligt andet end at blive overbevist af de for- skellige tertiære Etager; og hvert Aar søger at udfylde de tomme Rum mellem Etagerne og at gøre Gennemsnitstallet af de forsvundne og nye Former mere ligeligt. I nogle af de nyeste Lag, endskønt de utvivlsomt er meget gamle, dersom man maaler dem ved Aar, er kun en eller to Arter uddøde, og kun en eller to er nye og fore- kommer der enten for første Gang paa den Lokalitet, eller, saavidt vi ved, for første Gang i Verden. De sekundære Formationer er mere usammenhængende, men, som Bronn har bemærket, er de