Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

329 pludselige Maade, paa hvilken adskillige Grupper af Arter for første Gang viser sig i de evropæiske Formationer, og endelig det at der for Øjeblikket, saa vidt vi ved, næsten ganske mangler fossilrige Formationer under de cambriske Lag — er alle utvivlsomt af den alvorligste Natur. Vi ser dette i den Kendsgerning, at de mest frem- ragende Palæontologer, nemlig Cuvier, Agassiz, Barrande, Pictet, Falconer, E. Forbes o. fl. og alle vore største Geologer som Lyell, Murchison, Sedgwick o. fl. ofte enstemmigt paa det stærkeste har hævdet Arternes Uforanderlighed. Men Hr. Charles Lyell støtter nu ved sin store Autoritet den modsatte Anskuelse, og de fleste andre Geologer og Palæontologer er bleven meget rystede i deres tidligere Tro. De, som tror, at den geologiske Viden er nogenlunde fuld- kommen, vil utvivlsomt ganske og aldeles forkaste Teorien. Jeg for min Del, jeg ser, for at bruge et Billede af Lyell, paa den geo- logiske Viden som paa en Verdenshistorie, der er ufuldstændig og skreven i en skiftende Dialekt; af denne Historie ejer vi det sidste Bind alene, der kun handler om to eller tre Lande. Af dette Bind er der atter kun hist og her blevet bevaret et kort Kapitel og af hver Side nu og da kun nogle faa Linier. Hvert Ord i det langsomt skiftende Sprog, der er mere eller mindre forskelligt i de paa hin- anden følgende Kapitler, kan repræsentere de Livsformer, som er begravede i de paa hinanden følgende Formationer, og som falske- lig synes os at være fremkommen pludseligt. Har man dette Syn paa Sagen, saa bliver de ovenfor omtalte Vanskeligheder meget, meget mindre, ja man kan endogsaa sige, at de forsvinder.