Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
332
Beløb af permanent Modifikation, vil være afhængig af mange ind-
viklede Betingelser: — af det, om Varieringerne er af en heldig.
Beskaffenhed, af Krydsningen, af Landets langsomt skiftende fysi-
ske Betingelser, af Indvandring af nye Kolonister og af den Natur,
som de andre Beboere, med hvilke den varierende Art kommer til
at kæmpe, har. Derfor er det paa ingen Maade forbavsende, at en
Art kan beholde den selv samme Form meget længere end andre,
eller at den, dersom den forandrer sig, gør det i en ringere Grad.
Vi finder, at der er lignende Forhold til Stede mellem Beboerne af
forskellige Lande, saaledes er Madeiras Landsnegle og Biller kom-
men til at afvige betydeligt fra deres nærmeste Slægtninge paa
Evropas Fastland, medens Havsneglene og Søfuglene er forbleven
uforandrede. Vi kan maaske forstaa dette, at det tilsyneladende gaar
hurtigere med Forandringerne hos Landfrembringelser og hos højere
organiserede Frembringelser i Sammenligning med saadanne, som
enten tilhører Havet eller er lavere stillede, saaledes: at de højere
Væsener staar i et mere indviklet Forhold til deres organiske og
uorganiske Livsbetingelser, som det i et tidligere Kapitel er sagt.
Naar mange af et Strøgs Beboere er bleven modificerede og forbed-
rede, saa kan vi forstaa, at paa Grund af Rivaliseringen og paa
Grund af det højst vigtige Forhold mellem Organisme og Organis-
me i Tilværelseskampen, vil enhver Form, som ikke modificeres og
forbedres noget, let komme til at blive udryddet. Heraf ser vi,
hvorfor alle Arterne i den samme Egn tilsidst, naar vi tager Tid nok
dertil, bliver modificerede, thi ellers vilde de blive udryddede.
Hos Medlemmer af samme Klasse er det gennemsnitlige Beløb
af Forandring i Løbet af lange og ensartede Tidsperioder maaske
saa omtrent det samme; men da Ophobningen af længe varende
Formationer, der er rige paa Fossilier, er afhængig af at store Mas-
ser er bleven aflejrede under en Sænkningsperiode, saa maa vore
Formationer næsten nødvendigvis være bleven ophobede med store
og uregelmæssige Afbrydelser; som en Følge heraf er det Beløb af
organisk Forandring, som Fossilier, der er indlejrede i paa hinanden
følgende Formationer, opviser, ikke det samme. Enhver Formation
betegner saaledes ikke, efter denne Maade at se Sagen paa, en ny
og fuldstændig Skabelsesakt, men kun en tilfældig Scene, der er
taget, saa at sige, paa Maa og Faa ud af et Drama med en evindelig
skiftende Handling.