Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
333 Vi kan let forstaa, hvorfor en Art, naar den engang er gaaet tabt, aldrig kommer igen, om saa end de selv samme Livsbetingel- ser, baade de organiske og de uorganiske, vendte tilbage. Thi end- skønt Afkommet af en Art kunde lempes (og dette har utvivlsomt fundet Sted i utallige Tilfælde) til at udfylde den Plads, som en anden Art indtager i Naturens Husholdning og hvorved den altsaa vilde komme til at afløse den, saa vilde dog de to Former — den gamle og den nye — ikke være identiske; thi begge vilde, man kunde næsten sige afgjort, have arvet forskellige Karakterer fra deres bestemt adskilte Forfædre, og Organismer, der er forskellige, varierer paa forskellig Maade. Det er f. Eks. nok muligt at Due- elskerne, dersom alle Hugstjerter uddøde, kunde danne en ny Race, som næppe var til at skelne fra den nu eksisterende; men dersom Stamfaderen, Klippeduen, ligeledes var gaaet til Grunde — og vi har god Grund til at tro, at Stamformerne i Naturen almindeligt afløses og udryddes af deres forbedrede Afkom — saa er det utro- ligt at en Hugstjert, som var identisk med den nulevende Race, kunde dannes af en anden Dueart eller blot af en anden udpræget Husdue-Race; thi de paa hinanden følgende Varieringer vilde tem- melig sikkert være til en vis Grad forskellige og den nylig dannede Varietet vilde rimeligvis fra sin Stamform nedarve nogle karakteri- stiske Forskelligheder. Grupper af Arter, d. v. s. Slægter og Familier, følger de samme Regler for Kommen til Syne og Forsvinden, som følges af de en- kelte Arter, idet de saa forandres mere eller mindre hurtigt og i større eller mindre Grad. Naar en Gruppe en Gang er forsvunden, kommer den aldrig mere til Syne, d. v. s. at dens Eksistens, saa længe den varer, er kontinuerlig. Jeg ved, at der tilsyneladende er nogle Undtagelser fra denne Regel, men de er forbavsende faa, saa faa, at E. Forbes, Pietet og Woodward (endskønt deres Anskuelser aldeles ikke stemmer med mine) indrømmer Reglens Sandhed, og den er i god Samklang med min Teori. Alle Arter af samme Gruppe, hvor længe den saa end har varet, er nemlig modificerede Efter- kommere af hinanden og af en eller anden fælles Stamform. I Slæg- ten Lingula f. Eks. maa de Arter, som efterhaanden er kommen til Syne i alle de forskellige Tider, have været sammenkædede i en ubrudt Række af Generationer lige fra de laveste siluriske Lag til den Dag i Dag.