Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
333
Vi kan let forstaa, hvorfor en Art, naar den engang er gaaet
tabt, aldrig kommer igen, om saa end de selv samme Livsbetingel-
ser, baade de organiske og de uorganiske, vendte tilbage. Thi end-
skønt Afkommet af en Art kunde lempes (og dette har utvivlsomt
fundet Sted i utallige Tilfælde) til at udfylde den Plads, som en
anden Art indtager i Naturens Husholdning og hvorved den altsaa
vilde komme til at afløse den, saa vilde dog de to Former — den
gamle og den nye — ikke være identiske; thi begge vilde, man
kunde næsten sige afgjort, have arvet forskellige Karakterer fra
deres bestemt adskilte Forfædre, og Organismer, der er forskellige,
varierer paa forskellig Maade. Det er f. Eks. nok muligt at Due-
elskerne, dersom alle Hugstjerter uddøde, kunde danne en ny Race,
som næppe var til at skelne fra den nu eksisterende; men dersom
Stamfaderen, Klippeduen, ligeledes var gaaet til Grunde — og vi
har god Grund til at tro, at Stamformerne i Naturen almindeligt
afløses og udryddes af deres forbedrede Afkom — saa er det utro-
ligt at en Hugstjert, som var identisk med den nulevende Race,
kunde dannes af en anden Dueart eller blot af en anden udpræget
Husdue-Race; thi de paa hinanden følgende Varieringer vilde tem-
melig sikkert være til en vis Grad forskellige og den nylig dannede
Varietet vilde rimeligvis fra sin Stamform nedarve nogle karakteri-
stiske Forskelligheder.
Grupper af Arter, d. v. s. Slægter og Familier, følger de samme
Regler for Kommen til Syne og Forsvinden, som følges af de en-
kelte Arter, idet de saa forandres mere eller mindre hurtigt og i
større eller mindre Grad. Naar en Gruppe en Gang er forsvunden,
kommer den aldrig mere til Syne, d. v. s. at dens Eksistens, saa
længe den varer, er kontinuerlig. Jeg ved, at der tilsyneladende er
nogle Undtagelser fra denne Regel, men de er forbavsende faa, saa
faa, at E. Forbes, Pietet og Woodward (endskønt deres Anskuelser
aldeles ikke stemmer med mine) indrømmer Reglens Sandhed, og
den er i god Samklang med min Teori. Alle Arter af samme Gruppe,
hvor længe den saa end har varet, er nemlig modificerede Efter-
kommere af hinanden og af en eller anden fælles Stamform. I Slæg-
ten Lingula f. Eks. maa de Arter, som efterhaanden er kommen til
Syne i alle de forskellige Tider, have været sammenkædede i en
ubrudt Række af Generationer lige fra de laveste siluriske Lag til
den Dag i Dag.