Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336
Art. Havde denne Hest endnu været i Live, men nogenlunde sjæl-
den, saa vilde ingen Naturforsker have været det mindste forbavset
over dens Sjældenhed, thi der er saa mangfoldige Arter af alle
mulige Klasser i alle mulige Lande, der er sjældne. Naar vi spørger
os selv, hvorfor denne eller hin Art er sjælden, har vi det staaende
Svar, at der er noget i dens Livsbetingelser, som er uheldigt; men
hvad dette noget er, kan vi næppe nogensinde angive. Naar vi an-
tog, at den fossile Hest endnu levede som en sjælden Art, saa kunde
vi have været overbevist om, efter Analogi med alle andre Patte-
dyr, selv med Elefanten, der formerer sig saa langsomt, og med den
tamme Hests Naturalisationshistorie i Syd-Amerika, at den under
mere gunstige Betingelser i overordentlig faa Aar vilde have fyldt
hele Landet. Men vi kunde ikke have sagt, hvilke de ugunstige
Betingelser var, som standsede dens Tiltagen og heller ikke kunde
vi sige, om det var en eller flere Omstændigheder, lige saa lidt
som til hvilken Tid af Hestens Liv og i hvilken Grad de hver for
sig virkede. Dersom Betingelserne var bleven ved, om end aldrig
saa langsomt, at blive mindre og mindre gunstige, saa vilde vi
ganske sikkert ikke have lagt Mærke til denne Kendsgerning, skønt
den fossile Hest ganske vist vilde være bleven sjældnere og sjæld-
nere og sluttelig udryddet — idet en eller anden heldigere Med-
bejler vilde have taget dens Plads.
Det er højst vanskeligt altid at erindre, at enhver Skabnings
Tilvækst stadig hindres af ubekendte fjendtlige Virksomheder; og
at disse samme ubekendte Virksomheder er mer end nok til at vol-
de Sjældenhed og sluttelig Uddøen. Saa lidt har man begrebet dette,
at jeg gentagne Gange har hørt Folk udtrykke deres Forbavselse
over, at saadanne store Uhyrer som Mastodon og de endnu ældre
Dinosaurier *) er bleven udryddede, ret som om blot og bar le-
gemlig Styrke var det, der i Kampen for Tilværelsen bragte Sejr.
1 og for sig vilde et stort Legeme tværtimod i nogle Tilfælde, som
Owen har bemærket, fremskynde Udryddelsen, fordi der fordredes
en saa stor Mænde Føde. Før der boede Mennesker i Indien og
Afrika, maa der have været et eller andet, der hindrede den der
levende Elefant i stadig at tiltage i Antal. En overordentlig kom-
petent Dommer, Dr. Falconer, tror, at det hovedsagelig er Insekter,
) Indtil en Snes Alen lange Landøgler.
O. A.