Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

342 Væseners nuværende Udbredelse, og da forstaa, hvor lidet be- tydende Forholdet mellem de forskellige Landes fysiske Betingel- ser og deres Beboeres Natur er. Denne betydningsfulde Kendsgerning, at der er Parallelisme tilstede mellem den Maade, paa hvilken Livets Former den hele Verden igennem følger efter hinanden, kan forklares ved Kvalitets- valgsteorien. Nye Arter bliver dannet derved, at de staar heldigere end ældre Former, og de Former, som i Forvejen er de herskende eller indtager en heldigere Stilling end de andre Former i deres Fødestavn, har mest Udsigt til at blive Ophavet til det største Antal Varieteter eller begyndende Arter. Vi finder et bestemt Bevis her- for deri, at de Planter, som er herskende, d. v. s. som er de alminde- ligste og de videst udbredte, frembringer det største Antal nye Varieteter. Det er ligeledes naturligt, at de herskende varierende og vidt udbredte Arter, som allerede til en vis Grad er rykket ind paa andre Arters Territorier, det er, siger jeg, naturligt, at det bliver dem, der faar størst Udsigt til at spredes endnu videre og til i nye Lande at afføde andre nye Varieteter og Arter. Udbredelsesproces- sen vil ofte være meget langsom, afhængig som den er af klimatiske og geografiske Forandringer, af tilfældige Hændelser og af de nye Arters gradvise Akklimatisation i de forskellige Klimater, igennem hvilke de maatte have at vandre; men i Tidernes Løb vil de her- skende Former i Almindelighed have Held med sig i at blive ud- bredt og vil tilsidst vinde Overhaand. Udbredelsen vilde rimelig- vis være langsommere for de Jordbeboere, der lever i adskilt liggende Lande, end for det sammenhængende Havs Beboere. Vi kunde derfor vente at finde, og vi finder det ogsaa, at der var en mindre høj Grad af Parallelisme mellem Landfrembringelsernes Følgen paa hinanden end mellem Havfrembringelsernes. Saaledes synes det mig, at de samme Livsformers parallelle eller i udvidet Betydning samtidige Følgen paa hinanden den hele Ver- den igennem passer godt sammen med den Sætning, at de nye Arter er bleven dannet derved, at herskende Arter spredes vidt og varierer, idet de nye Arter, der er saaledes frembragt, selv er her- skende, fordi de paa en eller anden Maade har været heldigere stillet end deres i Forvejen herskende Stamformer (og ogsaa hel- digere end de andre Arter) og saa igen har udbredt sig, varieret og frembragt nye Former. De gamle Former, som bliver slaaet og