Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

343 som afgiver deres Pladser til de nye og sejrrige Former, vil i Al- mindelighed høre sammen gruppevis, fordi de ved Arv har en eller anden Skrøbelighed fælles, og derfor, alt som nye og forbedrede Grupper udbredes paa Jorden, vil gamle Grupper forsvinde, og For- mernes Følgen paa hinanden vil overalt komme til at passe sammen baade i deres første Tilsynekomst og deres endelige Forsvinden. Der er en anden Bemærkning, som det, da den staar i Forbin- delse med dette Emne, kunde være værd at fremføre. Jeg har an- ført de Grunde, hvorfor jeg tror, at de fleste af de af vore store Formationer, som er rige paa Fossilier, bliver aflejrede under en Sænkningsperiode, og at lange, hvad Fossilier angaar sporløse, Mellemrum forekom under de Perioder, hvor Havbunden enten holdt sig stille eller hævedes, og ligeledes ogsaa, naar der ikke kom Aflejringsmasse hurtigt nok til at omslutte og bevare de orga- niske Levninger. I disse lange tomme Mellemrum antager jeg, at hver enkelt Egns Beboere undergik et anseligt Beløb af Modifika- tion og ofte uddøde, ligesom at der fandt megen Vandren Sted fra andre Egne af Verden. Da vi har Grund til at tro, at store Stræk- ninger er bleven paavirkede af den samme Bevægelse, saa er det rimeligt, at strængt samtidige Formationer ofte er bleven ophobede paa meget store Strækninger i den samme Egn af Verden; men det er saare langt fra, at vi har nogen Grund til at antage, at dette altid har været Tilfældet, og at store Strækninger altid er bleven paavirkede af de samme Bevægelser. Naar to Formationer er bleven aflejrede to Steder i næsten, men ikke ganske samme Periode, vil vi i begge, af de tidligere angivne Grunde, i Hovedsagen finde den samme Følgerække af Livsformer; men Arterne vil ikke nøjagtigt svare til hinanden; thi der vil i den ene have været lidt mere Tid til Modifikation, Uddøen og Indvandring end i den anden. Jeg formoder, at Tilfælde af denne Natur har forekommet i Ev- ropa. Hr. Prestwich er i sine beundringsværdige Afhandlinger om Englands og Frankrigs eocene Lag i Stand til at drage en alminde- lig Parallel mellem de forskellige Lag i de nævnte Lande; men naar han sammenligner visse Lag i England med dem i Frankrig, saa afviger — endskønt han mellem begge finder en mærkelig Overensstemmelse i Antallet af Arter, som hører til de samme Slægter — Arterne selv paa en Maade, som det er meget vanske- ligt at forklare sig, da Strækningerne ligger hinanden saa nær,