Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

346 levende Dyr, saaledes som Lepidosiren, er beslægtede med meget forskellige Grupper; dog dersom vi sammenligner de ældre Krybdyr og Padder, de ældre Fisk, de ældre Cefalopoder (Blæksprutter) og de eocene Pattedyr med de senere Medlemmer af samme Klasser, saa maa vi indrømme, at der er noget sandt i Bemærkningen. Lad os nu se, hvorvidt disse forskellige Kendsgerninger og Slut- ninger stemmer overens med Teorien om en af Modifikation ledsaget Nedstamning. Da Emnet er noget indviklet, maa jeg bede Læseren om at holde sig til den i det fjerde Kapitel meddelte Tavle. Vi maa antage, at de Bogstaver, der har Index, forestiller Slægter, og de punkterede Linier, der udstraaler fra dem, hver enkelt Slægts Arter; Tegningen er alt for simpel, idet der er givet for faa Slægter og for faa Arter, men det gør i og for sig ikke noget. De vandrette Linier kan forestille de paa hinanden følgende geologiske Forma- tioner, og alle Formerne under den øverste Linie kan betragtes som uddøde. De tre eksisterende Slægter a14, qu, p14, vil danne en lille Familie; b14 og fJ4 en nær beslægtet Familie eller Underfamilie og o14, e14, m11 en tredje Familie. Disse tre Familier sammen med de mange uddøde Slægter i de forskellige Nedstamningslinier, som udstraaler fra Stamformen (A), vil danne en Orden, thi de vilde alle have arvet noget fælles fra deres gamle Stamform. Ifølge Læren om den fortsatte Tendens til Karakterdivergens, som tidligere oplystes ved denne Tavle, vil en Form, jo nyere den er, i Alminde- lighed afvige saa meget mere fra dens gamle Stamform. Dette lærer os at forstaa den Regel, at de ældste Fossilier afviger mest fra de nulevende Former. Vi maa imidlertid ikke antage, at Karakter- divergens er en nødvendig Fremtoning; den afhænger alene deraf, at Efterkommerne af en Art ved den bliver i Stand til at sætte sig fast paa mange forskellige Steder i Naturens Husholdning. Derfor er det meget muligt, saaledes som vi har set det var Tilfældet med nogle siluriske Former, at en Art kunde blive ved stadig at blive lidt modificeret i Overensstemmelse med dens lidt forandrede Livs- betingelser og dog igennem en uhyre lang Tid i Hovedtrækkene beholde de samme Karakterer. Dette er fremstillet paa Tavlen ved Bogstavet Fi<. Alle de mange Former, uddøde og nulevende, som nedstammer fra A, udgør, som jeg før sagde, én Orden, og denne Orden er ved fortsatte Indvirkninger af Uddøen og Karakterdivergens bleven ind-