Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

de store Huller i det naturlige System og saaledes forene adskilte Familier eller Ordener. Alt hvad vi har Ret til at vente, er, at de Grupper, som indenfor kendte geologiske Perioder har undergaaet megen Modifikation, at de i de ældre Formationer nærmer sig lidt til hinanden, saaledes at de ældre Medlemmer i nogle af deres Karakterer afviger mindre fra hinanden end de nulevende Medlem- mer af de samme Grupper, og dette er efter vore bedste Palæontolo- gers enstemmige Vidnesbyrd ofte Tilfældet. Saaledes er, efter Teorien om en Nedstamning med ledsagende Modifikation, Hovedkendsgerningerne, med Hensyn til de uddøde Livsformers Slægtskab til hinanden indbyrdes og til de levende Former, forklarede paa en tilfredsstillende Maade. Og de er aldeles uforklarlige efter en hvilken som helst anden Synsmaade. Efter denne samme Teori er det indlysende, at Dyreverdenen fra en hvilken som helst' stor Periode i Jordens Historie i sine al- mindelige Hovedtræk vil staa midt imellem den, der gik forud for den og den, der fulgte efter den. Saaledes er de Arter, som levede paa Tavlens sjette store Nedstamningstrin, det modificerede Afkom af det, der levede paa det femte Trin, og er Ophavet til dem, der blev endnu mere modificerede paa det syvende Trin. Derfor skal de ogsaa have ondt ved at undgaa at komme til i Karakter at staa midt imellem Livsformerne over dem og under dem. Vi maa imidlertid tage Hensyn til nogle af de tidligere Formers fuldstændige Uddøen og ogsaa i en eller anden Region tage Hensyn til Indvandringen fra nye Regioner, ligesom ogsaa til et stort Beløb af Modifikation, fore- gaaet i de lange og tomme Mellemrum mellem de paa hinanden føl- gende Formationer. Med disse Forbehold altsaa er enhver geologisk Periodes Fauna utvivlsomt i Karakter intermediær mellem de forud- gaaende og efterfølgende Faunaer. Vi behøver kun at nævne et Eksempel, nemlig hvorledes Fossilierne i Devon-Systemet, dengang dette første Gang blev opdaget af Palæontologerne, øjeblikkelig saas at staa midt imellem Forsteningerne i det ovenover liggende kulførende System og det underliggende siluriske, men enhver Fauna er ikke nødvendigt nøjagtig intermediær, eftersom der er medgaaet ulige Tidsmellemrum mellem de paa hinanden følgende Formationer. Det er ingen virkelig Indvending mod Sandheden af, at en- hver Periodes Fauna, som Helhed betragtet, næsten er intermediær