Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
349
i Karakter mellem de foregaaende og efterfølgende Faunaer, at
visse Slægter frembyder Undtagelser fra Reglen. Mastodonter og
Elefanter blev f. Eks. ordnede af Dr. Falkoner i to Rækker, først
efter deres indbyrdes Beslægtethed og saa efter de Perioder, i
hvilke de eksisterede; men disse Opstillinger stemte ikke overens
med hinanden. De Arter, som er yderliggaaende i Karakter, er ikke
de ældste eller nyeste; heller ikke er de, der er intermediære i Ka-
rakter, intermediære i Alder, men selv om vi for et Øjeblik antager,
i dette og saadanne andre Tilfælde, at Arterne var udmærket godt
bevarede, baade i deres første Tilsynekomst og deres Forsvinden,
saa har vi dog ingen Grund til at tro, at Former, der er frembragt
en for en, nødvendigvis maa vare lige længe. En meget gammel
Form kunde lejlighedsvis vare meget længere end en Form, der
senere blev frembragt, særlig i det Tilfælde, at Talen var om Land-
frembringelser, der beboede adskilte Strøg. Lad mig forklare det
store ved det smaa! Dersom de vigtigste af de levende og uddøde
Husdueracer blev ordnede, saa godt som det kunde lade sig gøre, i
Række efter deres Slægtskab, saa vilde denne Anordning ikke stem-
me nøje med de Tider, paa hvilke de var bleven frembragt og endnu
mindre med den Orden, i hvilken de var forsvundne; thi Stam-
formen, Klippeduen, lever endnu og mange Varieteter imellem
Klippeduer og Berberduen, der er yderliggaaende i den vigtige Ka-
rakter, som Næbbets Længde er, opstod tidligere end den kortnæb-
bede Tumler, som med Hensyn til Næbbet findes i den modsatte
Ende af Rækken.
Med den Paastand, at de organiske Levninger af en intermediær
Formation til en vis Grad er intermediære i Karakter, er den Kends-
gerning, som hævdes af alle Palæontologer, nøje forbunden, den
nemlig: at Fossilier fra to paa hinanden følgende Formationer er
langt nærmere beslægtede med hinanden end Fossilierne fra to For-
mationer, der ligger længere borte fra hinanden. Pietet giver os et
vel bekendt Eksempel: den almindelige Lighed mellem de organi-
ske Levninger fra de forskellige Trin i Kridtformationen, endskønt
Arterne er forskellige paa hvert Trin. Denne Kendsgerning alene
synes, paa Grund af sin Almindelighed, at have rystet Professor
Pietet i hans faste Tro paa Arternes Uforanderlighed. Den, som
er bekendt med de nulevende Arters Fordeling paa Jorden, vil ikke
forsøge paa at forklare den høje Grad af Lighed, der er mellem