Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
353 utvivlsomt er det vigtigste Element ved en Taksering — men vi skulde sammenligne alle de to Perioders Medlemmer, baade høje og lave. I en fjern Fortid var de højeste og laveste Bløddyr, nemlig Cephalopoder og Brachiopoder, højst talrige: nu er begge Ordener i høj Grad bleven indskrænkede, medens andre Ordener, som staar midt imellem i Organisation, er tiltaget stærkt. Som en Følge heraf hævder nogle Naturforskere, at Bløddyrene tidligere var langt højere udviklede end nu; men man kan egentlig bedre sige det modsatte, naar man lægger Vægten paa, at de laveste Bløddyr har aftaget i saa høj Grad, og naar man lægger Mærke til den Kends- gerning, at de nulevende Cephalopoder, skønt faa i Antal, er højere organiserede end deres gamle Repræsentanter. Vi burde ogsaa sammenligne Proportionstallene for de højere og lavere Klasser i to Perioder; dersom der f. Eks. den Dag i Dag eksisterede halv- tredsindstyve tusinde Slags Hvirveldyr, og vi vidste, at der i en tidligere Periode kun havde eksisteret ti tusinde Slags, saa burde vi betragte denne Forøgelse i Antal i den højste Klasse, hvorved der tillige indbefattes en stor Forandring i de lavere Former, som et afgjort Fremskridt i Organisation. Vi ser saaledes, hvor haabløst vanskeligt det er under saa yderst indviklede Forhold fuldkommen rigtigt at sammenligne de Udviklingstrin, hvorpaa de paa hinanden følgende Perioders ufuldstændig kendte Faunaer har staaet. Vi vil komme til at vurdere denne Vanskelighed rigtigere ved at betragte visse eksisterende Faunaer og Floraer. At dømme efter den usædvanlige Maade, paa hvilken evropæiske Frembringelser nylig har udbredt sig over Ny-Zeeland, vil i Tidernes Løb en Mæng- de britiske Former blive aldeles naturaliserede der og komme til at udrydde mange af de indfødte. Paa den anden Side kan det, at næppe en eneste af den sydlige Halvkugles Beboere har forvildet sig i Evropa, nok faa os til at tvivle om, hvorvidt noget anseligt Antal af Ny-Zeelands Frembringelser, dersom de alle blev sat ud i Storbritannien, vilde blive i Stand til at indtage Pladser, der nu er besat af vore indfødte Planter og Dyr. Set fra dette Synspunkt staar Storbritanniens Frembringelser meget højere i Rækken end Ny-Zeelands. Dog kunde den dygtigste Naturforsker ved en Under- søgelse af de to Landes Arter ikke have forudset dette Resultat. Agassiz og forskellige andre højst kompetente Dommere paa-. staar, at gamle Tiders Dyr til en vis Grad ligner Fostre af nulevende Darwin: Arternes Oprindelse 23