Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
353
utvivlsomt er det vigtigste Element ved en Taksering — men vi
skulde sammenligne alle de to Perioders Medlemmer, baade høje og
lave. I en fjern Fortid var de højeste og laveste Bløddyr, nemlig
Cephalopoder og Brachiopoder, højst talrige: nu er begge Ordener
i høj Grad bleven indskrænkede, medens andre Ordener, som staar
midt imellem i Organisation, er tiltaget stærkt. Som en Følge heraf
hævder nogle Naturforskere, at Bløddyrene tidligere var langt
højere udviklede end nu; men man kan egentlig bedre sige det
modsatte, naar man lægger Vægten paa, at de laveste Bløddyr har
aftaget i saa høj Grad, og naar man lægger Mærke til den Kends-
gerning, at de nulevende Cephalopoder, skønt faa i Antal, er højere
organiserede end deres gamle Repræsentanter. Vi burde ogsaa
sammenligne Proportionstallene for de højere og lavere Klasser i
to Perioder; dersom der f. Eks. den Dag i Dag eksisterede halv-
tredsindstyve tusinde Slags Hvirveldyr, og vi vidste, at der i en
tidligere Periode kun havde eksisteret ti tusinde Slags, saa burde
vi betragte denne Forøgelse i Antal i den højste Klasse, hvorved
der tillige indbefattes en stor Forandring i de lavere Former, som
et afgjort Fremskridt i Organisation. Vi ser saaledes, hvor haabløst
vanskeligt det er under saa yderst indviklede Forhold fuldkommen
rigtigt at sammenligne de Udviklingstrin, hvorpaa de paa hinanden
følgende Perioders ufuldstændig kendte Faunaer har staaet.
Vi vil komme til at vurdere denne Vanskelighed rigtigere ved
at betragte visse eksisterende Faunaer og Floraer. At dømme efter
den usædvanlige Maade, paa hvilken evropæiske Frembringelser
nylig har udbredt sig over Ny-Zeeland, vil i Tidernes Løb en Mæng-
de britiske Former blive aldeles naturaliserede der og komme til at
udrydde mange af de indfødte. Paa den anden Side kan det, at
næppe en eneste af den sydlige Halvkugles Beboere har forvildet
sig i Evropa, nok faa os til at tvivle om, hvorvidt noget anseligt
Antal af Ny-Zeelands Frembringelser, dersom de alle blev sat ud
i Storbritannien, vilde blive i Stand til at indtage Pladser, der nu
er besat af vore indfødte Planter og Dyr. Set fra dette Synspunkt
staar Storbritanniens Frembringelser meget højere i Rækken end
Ny-Zeelands. Dog kunde den dygtigste Naturforsker ved en Under-
søgelse af de to Landes Arter ikke have forudset dette Resultat.
Agassiz og forskellige andre højst kompetente Dommere paa-.
staar, at gamle Tiders Dyr til en vis Grad ligner Fostre af nulevende
Darwin: Arternes Oprindelse
23