Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

359 værelsen sammen og til ikke at lade Jordens Overflade beholde noget af deres modificerede Afkom. Men den fuldstændige Uddøen af en hel Arts Gruppe har undertiden været en langsom Proces, fordi nogle faa Efterkommere har tøvet paa beskyttede og isolerede Lokaliteter. Naar en Gruppe engang ganske er forsvunden, kom- mer den ikke igen, thi Generationernes Kæde er brudt. Det er let at forstaa, hvorfor de herskende Former, som ud- bredes videst og frembringer det største Antal Varieteter, vil stræ- be at befolke Verden med nærstaaende modificerede Efterkommere, som i Almindelighed vil have Held med sig til at tilrane sig de Pladser, der er besat med Grupper, som ikke kan hamle op med dem i Kampen for Tilværelsen. Derfor kan det, naar lange Tider er gaaet, se ud, som om Verdens Frembringelser har skiftet sam- tidigt. Vi kan forstaa, hvorfor alle Livets Former i fjerne Tider og Nutiden tilsammen udgør nogle faa store Klasser; thi alle er de forbundne ved fælles Nedstamning. Vi kan, fordi der stadig er en Tendens til Karakterdivergens, forstaa, hvorfor en Form, jo ældre den er, afviger des mere i Almindelighed fra de nulevende; hvorfor gamle og uddøde Former ofte udfylder Hullerne mellem to nu- levende Former og undertiden samler to Grupper, der tidligere er regnede for forskellige, til en; men endnu hyppigere blot nærmer dem lidt til hinanden. Jo ældre en Form er, des hyppigere staar den til en vis Grad midt imellem Grupper, der nu er bestemt ad- skilte ; thi jo ældre en Form er, des nærmere vil den være beslæg- tet med og som en Følge deraf ogsaa ligne den fælles Stamform til Grupperne, der siden er kommen til at afvige i meget høj Grad fra hinanden. Uddøde Former staar sjældent direkte midt mellem nu- levende Former, men er kun intermediære ad mange og lange Om- veje, gennem uddøde og afvigende Former. Vi kan let indse, hvor- for de organiske Levninger af tæt paa hinanden følgende Forma- tioner er nær beslægtede, thi Generationerne er her hinanden nær- mere. Ligeledes er det let at indse, hvorfor de organiske Levninger i en intermediær Formation har en intermediær Karakter. Beboerne af enhver af de paa hinanden følgende Perioder maa have overvundet deres Forgængere i en Kamp for Tilværelsen og staar for saa vidt paa et højere Fuldkommenhedstrin, og deres Byg- ning er ogsaa i Almindelighed bleven mere ensidig udviklet, og