Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

368 Vi kommer da til at se ad, om Undtagelser fra Kontinuitet i Ud- bredelse forekommer saa tidt og er af en saa alvorlig Natur, at vi derfor skulde opgive den Antagelse, som en almindelig Betragt- ning gør sandsynlig, at hver enkelt Art er bleven frembragt et Sted og saa derfra er vandret saa vidt omkring, som den kunde. Det vilde være haabløst kedsommeligt at omtale alle de enkelte Und- tagelsestilfælde, hvor den samme Art nu lever paa langt fra hin- anden fjernede Punkter, og desuden kunde det ikke falde mig ind et eneste Øjeblik at foregive, at der i mange af Tilfældene virkelig kan gives nogen Forklaring. Men efter nogle foreløbige Bemærk- ninger vil jeg omtale nogle faa af de mærkeligste Klasser af Kends- gerninger, nemlig den samme Arts Tilstedeværelse paa Toppen af fjernt fra hinanden liggende Bjergkæder og paa fjernt fra hinanden liggende Punkter i de arktiske og antarktiske Regioner og for det andet (i det følgende Kapitel) Ferskvandsorganismernes store Ud- bredelse og for det tredje Tilstedeværelsen af de samme Land- Arter paa Øerne og deres Moderland, endskønt de er skilt fra hin- anden ved aabent Hav i Hundreder af Mile. Dersom Tilstedeværel- sen af den samme Art paa fjernt fra hinanden liggende og isolerede Punkter af Jordens Overflade i mange Tilfælde kan forklares ved den Antagelse, at hver enkelt Art har vandret ud til en bestemt Fødestavn, saa forekommer det mig, naar vi ser hen til, hvor uvi- dende vi er med Hensyn til tidligere klimatiske og geografiske For- andringer og de forskellige tilfældige Transportmidler, at det uden Sammenligning vil være det sikreste at tro, at en enkelt bestemt Hjemstavn for hver Art er Loven. Ved at behandle dette Spørgsmaal skal vi samtidig faa Lejlig- hed til at henvende vor Opmærksomhed paa et Punkt, der er lige saa vigtigt for os, nemlig hvorvidt de forskellige Arter af en Slægt, som jo ifølge Teorien alle maa nedstamme fra en fælles Stamform, kan have udvandret fra deres Hjemstavn og under Vandringen have undergaaet Modifikation. Naar de fleste af de Arter, der bebor en Egn, er forskellige fra dem, der lever i en anden Egn, men dog er nær beslægtede med dem eller hører til den samme Slægt, dersom man i saadanne Tilfælde kan vise, at der rimeligvis i en tidligere Periode har været Vandring fra den ene Egn til den anden, saa vil dette meget styrke vor Betragtningsmaade; thi Forklaringen er let nok at give efter Teorien om Nedstamning ledsaget af Modifika-