Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

367 fra hinanden liggende Dele af Jorden. Ingen Geolog generes af den Vanskelighed, at Storbritannien har de samme Pattedyr som det øv- rige Evropa; thi de har uden Tvivl været forenede med hinanden engang. Men dersom nu den samme Art kunde frembringes paa to adskilte Punkter, hvorfor finder vi saa ikke et eneste Pattedyr fælles for Evropa og Avstralien eller Sydamerika? Livsbetingelserne er saa nær de samme, at en Mængde evropæiske Dyr og Planter er ble- ven naturaliserede i Amerika og Avstralien, og nogle af de indfødte oprindelige Plantearter er ganske de samme paa disse fjernt fra hinan- den liggende Punkter, Punkter, af hvilke det ene ligger paa den nord- lige, det andet paa den sydlige Halvkugle. Svaret herpaa er, som jeg tror, at Pattedyr ikke har været i Stand til at vandre, medens nogle Planter, paa Grund af deres mangfoldige Udbredelsesmidler, har kunnet vandre tværs over store Mellemrum. Den store og iøjne- faldende Indflydelse, som Skranker af alle Slags har, kan kun for- staas saaledes, at det store Flertal af Arter er bleven frembragt paa den ene Side og har ikke været i Stand til at komme over paa den anden Side. Nogle faa Familier, mange Underfamilier, overordent- lig mange Slægter og et endnu større Antal Slægtsafdelinger er ind- skrænkede til en enkelt Egn, og adskillige Naturforskere har lagt Mærke til, at de fleste naturlige Slægter eller saadanne, i hvilke Arterne er nærmest beslægtede med hinanden, i Almindelighed findes indenfor et enkelt Lands Grænser,, eller dersom de er vidt udbredte, saa er der ingen Afbrydelser i deres Udbredelse. Hvilken besynderlig Anomali vilde det ikke være, dersom netop det mod- satte var Tilfældet, naar vi gaar et Trin lavere ned i Rækken, nem- lig til Individerne af samme Art, og sagde, at disse i det mindste ikke i Begyndelsen har været indskrænkede til en bestemt Egn! Derfor forekommer det mig, som det er forekommet mange andre Naturforskere, at den rimeligste Antagelse er den, at hver enkelt Art kun er bleven frembragt et Sted og saa siden er vandret fr a det Strøg, saa langt bort som dens Vandreevne og dens Evne til at holde ud under forbigangne og nuværende Betingelser tillod. Ganske vist er der mange Tilfælde, i hvilke vi ikke kan forklare, hvorledes en Art kan være kommen fra et Punkt til et andet. Men de geografiske og klimatiske Forandringer, som ganske vist er ind- truffet i sene geologiske Tider, maa have gjort mange Arters Ud- bredelse, der tidligere var sammenhængende, usammenhængende.