Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
379
skellige langt fra hinanden liggende Punkter og paa hvert Sted
uafhængige af alle de andre; og vi kunde være bleven i den samme
Tro, havde ikke Agassiz og andre faaet os til at lægge rigtig Mær-
ke til Istiden, der, som vi straks skal se, giver en ganske simpel
Forklaring af disse Forhold. Vi har Beviser af næsten alle mulige
Slags, organiske som uorganiske, paa, at i en ikke meget fjern geo-
logisk Periode havde Mellemevropa og Nordamerika et arktisk
Klima. Ruinerne af et Hus efter en Ildebrand taler ikke tydeligere
om Ilden end Skotlands og Wales’s Bjerge med deres furede Sider,
deres glatte Flader, deres svævende Klippeblokke taler om de Is-
strømme, med hvilke deres Dale for ikke saa overdrevent længe
siden var opfyldt. Saa meget har Evropas Klima forandret sig, at de
gigantiske Moræner, som de gamle Gletschere har dannet, nu er
bedækkede med Vin og Majs. Gennem en stor Del af de nordameri-
kanske Fristater taler Vandreblokke og furede Klipper højt om en
tidligere kold Tid.
Den Indflydelse, som Istidens Klima tidligere havde paa Ev-
ropas Beboere, vil nedenfor blive omtalt efter den Fremstilling Ed-
ward Forbes har givet af Hovedtrækkene. Men vi kan lettere
forstaa Forandringerne ved at antage, at en ny Istid ganske lang-
somt kom og gik igen, saaledes som tidligere er sket. Som Kulden
kom paa, og som ethvert mere sydligt Bælte blev skikket til at
rumme nordligere Beboere, vilde disse indtage den Plads, de tem-
pererede Regioners tidligere Beboere havde. Disse vilde paa samme
Tid drage længere og længere Syd paa, med mindre de traf paa
uoverstigelige Hindringer. I saa Tilfælde vilde de omkomme. Bjer-
gene vilde blive bedækkede med Sne og Is, og deres tidligere
Beboere vilde stige ned til Sletterne. Naar saa Kulden havde
naaet sit Maksimum, saa vilde vi have en arktisk Fauna og Flora
i Midtevropa, saa langt Syd paa som til Alperne og Pyrenæerne,
ja vel endogsaa ned i Spanien. De Egne af de forenede Stater,
som nu er tempererede, vilde ligeledes være Tumleplads for ark-
tiske Planter og for arktiske Dyr og det saa nogenlunde de sam-
me som Evropa, thi de Væsener, der nu lever omkring Polen, og
om hvilke vi har antaget, at de overalt drog Syd paa, er i en mær-
kelig Grad ensartede Jordkuglen rundt.
Som nu Varmen kom tilbage, vilde de arktiske Former trække
sig Nord paa, og de mere tempererede Egnes Naturfrembringelser