Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
380 vilde følge i Hælene paa dem. Og naar nu Sneen smeltede ved Bjergenes Fod, saa vilde de arktiske Former sætte sig fast paa den isfri, fugtige Grund, stadigt, stigende opad, højere og højere, alt efter som Varmen tog til og Sneen fra neden af smeltede bort, me- dens deres Brødre fortsatte deres Rejse Nord paa. Derfor vil, naar Varmen igen kommer fuldstændig tilbage, de samme Arter, som for nylig havde levet sammen paa Evropas og Nordamerikas Sletter, genfindes i den gamle og ny Verdens arktiske Regioner og paa mange isolerede Bjergtinder fjernt fra hverandre. Saaledes kan vi forstaa den Overensstemmelse, der er imellem mange Planter, der ligger saa uhyre langt fra hinanden som Ev- ropas og de nordamerikanske Fristaters Bjerge. Vi kan ogsaa paa den Maade forstaa den Kendsgerning, at Alpeplanterne paa enhver Bjergkæde er særligt beslægtede med den arktiske, der lever lige Nord eller næsten lige Nord for dem, thi den første Vandring, da Kul- den kom paa, og Tilbagevandringen, da Varmen kom igen, vil i Al- mindelighed have været stik Syd og stik Nord. Saaledes er f. Eks. Skotlands alpine Vækster, som Hr. H. C. Watson har bemærket, og Planterne paa Pyrenæerne, som Hr. Ramond har bemærket, nøje be- slægtede med Planterne i det nordlige Skandinavien ; de forenede Sta- ters Planter er beslægtede med Labradors, de sibiriske Bjerges med samme Lands arktiske Regioners. Denne Synsmaade, grundet som den er paa, at der tidligere har været en Istid, hvad der er fuld- kommen vist, synes mig paa en saa tilfredsstillende Maade at for- klare den nuværende Udbredelse, som Evropas og Amerikas alpine og arktiske Frembringelser har, at naar vi i andre Egne finder den samme Art paa fjerne Bjergtinder, kan vi næsten uden andet Bevis slutte, at et koldere Klima tidligere tillod dem at vandre tværs over de mellemliggende Lavlande, der nu er bleven alt for varme til, at de kan leve der. Da de arktiske Former først bevægede sig Syd paa og senere tilbage mod Nord, alt som Klimaet skiftede, saa vil de ikke under deres lange Vandringer have været udsat for store Temperaturulig- heder; og da de allesammen vandrede sammen, vil deres indbyrdes Forhold ikke være bleven meget forstyrret. Derfor vilde, i Overens- stemmelse med de Principper, der er forsvarede i dette Værk, disse Former ikke have været udsat for megen Modifikation. Hvad Alpe- planterne angaar, som i det Øjeblik, Varmen kom igen, blev ladt