Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
389 som helst Beløb af Vandring. Vi ved, at, som Kulden blev stærkere og stærkere, indvandrede de arktiske Former til de tempererede Egne, og, efter hvad der nylig er meddelt, kan der næppe være Tvivl om, at nogle af de mere kraftige, herskende og videst spredte, tempererede Former virkelig da vandrede ned til Lavlandene under Ækvator. Disse Lavlandes Beboere vilde paa samme Tid vandre til Sydens tropiske eller subtropiske Egne; thi paa den sydlige Halv- kugle var det jo paa den Tid varmere. Da Istiden begyndte at vige, og begge Halvkuglerne lidt efter lidt fik deres tidligere Temperatur tilbage, vilde de nordlige temperede Former, der levede paa Lav- landene under Ækvator, blive drevet tilbage til deres tidligere Hjem- stavn eller blive ødelagt, idet de blev afløst af de ækvatoriale For- mer, der vendte tilbage fra deres Rejse til Syden. Nogle af de nord- lige tempererede Former vilde imidlertid temmelig sikkert stige op paa et tilstødende Højland, hvor de, dersom det var tilstrækkelig højt, vilde leve længe ligesom de arktiske Former paa Evropas Bjerge. De kunde holde sig i Live, selv om Klimaet ikke ganske passede for dem; thi Temperaturforandringen maa være gaaet meget langsomt for sig, og Planter har utvivlsomt en vis Evne til at akkli- matiseres, hvad man ser deraf, at de til deres Afkom nedarver for- skellige konstitutionelle Evner i Retning af at staa imod Hede og Kulde. Dersom Tingene gaar deres vante regelmæssige Gang, vil den sydlige Halvkugle ogsaa faa en streng Istid at trækkes med, medens den nordlige Halvkugle vil faa det varmere, og saa bliver det de sydlige tempererede Former, som drager ind i Lavlandene under Ækvator. De nordlige Former, som tidligere var bleven ladt tilbage paa Bjergene, de vilde nu stige ned og blandes med Sydens Former. Disse sidste vilde, naar Varmen kom igen, vende tilbage til deres tidligere Hjemstavn, idet de lod nogle faa Arter tilbage efter sig paa Bjergene og førte nogle af de nordlige tempererede Former, som var steget ned fra deres Bjergfæstninger, med sig Syd paa. Saaledes skulde vi have nogle faa Arter, der var identiske i de nordlige og sydlige tempererede Zoner og paa Bjergene i de mellem- liggende tropiske Egne. Men de Arter, der i en lang Tid havde væ- ret ladt tilbage paa Bjergene eller paa forskellige Halvkugler, vilde faa mange nye Former at kæmpe imod og vilde blive udsat for noget forskellige fysiske Betingelser; derfor vilde de være i høj Grad