Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
389
som helst Beløb af Vandring. Vi ved, at, som Kulden blev stærkere
og stærkere, indvandrede de arktiske Former til de tempererede
Egne, og, efter hvad der nylig er meddelt, kan der næppe være
Tvivl om, at nogle af de mere kraftige, herskende og videst spredte,
tempererede Former virkelig da vandrede ned til Lavlandene under
Ækvator. Disse Lavlandes Beboere vilde paa samme Tid vandre
til Sydens tropiske eller subtropiske Egne; thi paa den sydlige Halv-
kugle var det jo paa den Tid varmere. Da Istiden begyndte at vige,
og begge Halvkuglerne lidt efter lidt fik deres tidligere Temperatur
tilbage, vilde de nordlige temperede Former, der levede paa Lav-
landene under Ækvator, blive drevet tilbage til deres tidligere Hjem-
stavn eller blive ødelagt, idet de blev afløst af de ækvatoriale For-
mer, der vendte tilbage fra deres Rejse til Syden. Nogle af de nord-
lige tempererede Former vilde imidlertid temmelig sikkert stige op
paa et tilstødende Højland, hvor de, dersom det var tilstrækkelig
højt, vilde leve længe ligesom de arktiske Former paa Evropas
Bjerge. De kunde holde sig i Live, selv om Klimaet ikke ganske
passede for dem; thi Temperaturforandringen maa være gaaet meget
langsomt for sig, og Planter har utvivlsomt en vis Evne til at akkli-
matiseres, hvad man ser deraf, at de til deres Afkom nedarver for-
skellige konstitutionelle Evner i Retning af at staa imod Hede og
Kulde.
Dersom Tingene gaar deres vante regelmæssige Gang, vil den
sydlige Halvkugle ogsaa faa en streng Istid at trækkes med, medens
den nordlige Halvkugle vil faa det varmere, og saa bliver det de
sydlige tempererede Former, som drager ind i Lavlandene under
Ækvator. De nordlige Former, som tidligere var bleven ladt tilbage
paa Bjergene, de vilde nu stige ned og blandes med Sydens Former.
Disse sidste vilde, naar Varmen kom igen, vende tilbage til deres
tidligere Hjemstavn, idet de lod nogle faa Arter tilbage efter sig
paa Bjergene og førte nogle af de nordlige tempererede Former,
som var steget ned fra deres Bjergfæstninger, med sig Syd paa.
Saaledes skulde vi have nogle faa Arter, der var identiske i de
nordlige og sydlige tempererede Zoner og paa Bjergene i de mellem-
liggende tropiske Egne. Men de Arter, der i en lang Tid havde væ-
ret ladt tilbage paa Bjergene eller paa forskellige Halvkugler, vilde
faa mange nye Former at kæmpe imod og vilde blive udsat for noget
forskellige fysiske Betingelser; derfor vilde de være i høj Grad