Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
390 tilbøjelige til at modificeres og skulde nu almindelig forefindes som Varieteter eller som repræsenterende Arter, og det gør de ogsaa. Vi maa ogsaa huske paa, at der har fundet tidligere Istider Sted paa begge Halvkugler; thi dette vil, i Overensstemmelse med de samme her udviklede Grundsætninger, forklare, hvoraf det kommer, at saa mange udprægede Arter findes i langt fra hinanden liggende Egne, uagtet de hører til Slægter, der nu aldeles ikke findes i de mellem- liggende hede Egne. Det er en mærkværdig Kendsgerning, som Hooker bestemt hæv- der for Amerikas Vedkommende og Alph. de Candolle for Avstra- liens, at der er vandret mange flere identiske eller nu lidt modifice- rede Arter fra Nord til Syd end i den modsatte Retning. Vi finder imidlertid nogle faa sydlige Former paa Borneos og Abyssiniens Bjerge. Jeg tænker, at denne overvejende Vandren fra Nord til Syd har sin Grund i, at Landet har større Udstrækning mod Nord, og deri, at de nordlige Former i deres Hjemstavn er forekommet i større Antal og saaledes selvfølgelig ved Tilværelseskamp og Kvali- tetsvalg er bleven tvunget op til en højere Grad af Fuldkommenhed (det vil altsaa i denne Sammenhæng sige Evne til at blive hersken- de), end de sydlige Former. Og som nu de to Hold, naar de to Is- perioder afløser hinanden, blandes med hinanden i Ækvators Egne, vil de nordlige Former være de stærkeste og bedst kunne holde deres Pladser paa Bjergene og siden hen vandre Syd paa med de sydlige Former, medens det ikke er saadan med de sydlige Former overfor de nordlige. Paa samme Maade ser vi, at den Dag i Dag mange evropæiske Organismer bedækker Jorden i La Plata, Ny- Zeeland og i en ringere Grad ogsaa Avstralien og har overvundet de indfødte, medens overordentlig faa sydlige Former er bleven na- turaliserede i den nordlige Halvkugles Egne, endskønt Huder, Uld og andre Genstande, hvormed der plejer at blive ført Frø, er bleven indført efter en stor Maalestok i de to sidste Aarhundreder til Ev- ropa fra La Plata og i de sidste tredive eller fyrretyve Aar ogsaa fra Avstralien. Neilgherrie-Bjergene i Indien danner imidlertid til Dels en Undtagelse; thi der saar, som jeg hører fra Dr. Hooker, avstralske Former sig selv og bliver naturaliserede. Før den sidste store Istid var uden Tvivl Bjergene mellem Vendekredsene tæt op- fyldt med endemiske alpine Former; men de har næsten overalt givet efter for de mere herskende Former, som er født paa Nordens