Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

391 vidt strakte og tæt befolkede Sletter. Paa mange Øer er de naturali- serede Naturfrembringelser næsten lige saa mange som de oprinde- lige, ja, nogle Steder mange flere, og det er det første Skridt hen- imod Uddøen. Bjerge er som Øer paa Landjorden, og deres Be- boere har givet efter for dem, der var bleven frembragt paa Nor- dens vide Strækninger, ganske paa samme Maade, som de virkelige Øers Beboere overalt har givet efter og endnu stadig giver efter for Fastlandets Former, der er bleven naturaliserede ved Menne- skets Hjælp. Der gælder de samme Grundsætninger for Fordelingen af Land- dyr og Havorganismer i de nordlige og sydlige tempererede Zoner og paa Bjergene mellem Vendekredsene. Da Istiden var paa sit højeste og Oceanets Strømme vidt forskellige fra, hvad de nu er, saa kan nogle af de tempererede Haves Beboere have naaet Ækvator; af disse vilde maaske nogle faa være i Stand til at vandre Syd paa ved at holde sig til de kølige Strømme, medens andre kunde blive tilbage og holde sig i Live i de køligere Dybder, indtil det blev den sydlige Halvkugles Tur til at holde Istid, hvorved det saa blev dem muligt at drage videre frem, omtrent paa samme Maade som der, i Følge Forbes, den Dag i Dag eksisterer isolerede, af arktiske Naturfrembringelser beboede, Strækninger i de dybere Dele af de tempererede Have. Man maa nu ikke tro, at jeg mener, at ved Hjælp af alt det, der ovenfor er sagt, alle Vanskeligheder er fjernede, som angaar Udbredelsen af og Slægtskabet mellem de identiske og nær staaen- de Arter, som nu lever saa langt fra hinanden i Syd og Nord og undertiden paa mellemliggende Bjergkæder. Man kan ikke nøjagtigt angive Vandringsruterne. Man kan ikke sige, hvorfor netop disse Arter og ikke de andre har vandret; heller ikke, hvorfor disse Arter er bleven modificerede og har frembragt ny Former, medens andre er forbleven uforandrede. Vi kan imidlertid ikke have noget Haab om at faa disse Ting oplyst, før vi kan sige, hvorfor den ene Art og ikke den anden bliver naturaliseret i fremmede Lande ved Menne- skets Mellemkomst, eller hvorfor den ene Art er udbredt to eller tre Gange saa vidt og er to eller tre Gange saa almindelig, som en anden Art er det, i deres fælles Hjemstavn. Der bliver ogsaa forskellige Vanskeligheder tilbage at faa Kla- ring paa, f. Eks. det, som Dr. Hooker har vist, at de samme Planter