Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

392 træffes sammen paa Punkter, der ligger saa uhyre langt borte fra hinanden som Kerguelen-Land, Ny-Zeeland og Udlandet; Lyell me- ner, at Isbjergene nok kan have spillet en Rolle i deres Udbredelse. Det er et endnu mere mærkeligt Tilfælde, at Arter, som, endskønt de er forskellige, dog hører til Slægter, der udelukkende findes i Syden, træffes paa disse Punkter og paa fjernt fra hinanden lig- gende Punkter af den sydlige Halvkugle. Nogle af disse Arter er saa udprægede, at vi ikke kan antage, at der siden Begyndelsen af den sidste Istid har været Tid til, at de baade har kunnet vandre og siden blive modificerede saa meget, som de maa være bleven det. Det forekommer mig, at der herved egentlig siges, at forskel- lige Arter, der hører til de samme Slægter, har udvandret i for- skellige Retninger fra et fælles Centrum, og jeg er tilbøjelig til, i den sydlige saa vel som i den nordlige Halvkugle, at antage en tid- ligere og varmere Periode før Begyndelsen af Istiden, i hvilken Pe- riode de antarktiske Lande, som nu er bedækkede med Is, fostrede en højst ejendommelig og isoleret Flora. Man kunde nu antage, at, førend denne Flora blev tilintetgjort i den sidste Istid, havde nogle faa Former spredt sig vidt omkring til forskellige Punkter af den sydlige Halvkugle ved Hjælp af lejlighedsvis forekommende Trans- portmidler, idet de havde haft nu sunkne Øer til Hvilepladser; saaledes kunde Sydkysterne af Amerika, Avstralien og Ny-Zee- land være bleven svagt berørt af disse samme ejendommelige Livs- former. Hr. Charles Lyell har anstillet Betragtninger, omtrent paa sam- me Maade som jeg, over den Indflydelse, som store Klimatomskif- telser har haft paa den geografiske Udbredelse. Vi har nu set, at Hr. Crolls Antagelse, at forskellige paa hinanden følgende Isperio- der, af hvilke hver enkelt faldt sammen med en varmere Periode paa den modsatte Halvkugle, at den, i Forbindelse med den An- tagelse, at Arterne langsomt forandrede sig, forklarer en Mængde Forhold angaaende Fordelingen af ens og beslægtede Livsformer i alle Klodens Dele. Livets Strømme har i visse Perioder rullet fra Nord til Syd og siden den modsatte Vej og har i begge Tilfælde naaet Ækvator; men de er strømmet med større Kraft fra Nord til Syd end fra Syd til Nord, derfor har de ogsaa i rigere Maal overstrømmet Syden. Ligesom Tidevandene efterlader Sporene af Flodens Tilførsel i lodrette Linier, der stiger højere op paa de Ky-