Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
398
Ved Betragtningen af disse forskellige Udbredelsesmaader burde
man lægge Mærke til, at, naar en Bæk eller Dam første Gang dan-
nes, f. Eks. paa en 0, der hæver sig, saa vil den være aldeles
blottet for Beboere, og et enkelt Frø eller Æg vil have stor Udsigt
til at trives. Om endskønt der altid vil blive en Kamp for Tilvæ-
relsen imellem Beboerne af samme Dam, hvor faa Slags der end
er, saa vil dog, da Antallet, selv i en vel fyldt Dam, er ringe i
Sammenligning med det Antal Arter, der bebor en lignende Stræk-
ning Land, Rivaliseringen være mindre streng mellem Vand-Arter
end mellem Land-Arter; som en Følge deraf vil en Art, som kommer
mer fra et fremmed Lands Vande, have bedre Udsigt til at sætte
sig fast paa den ny Lokalitet, end Tilfældet er med Kolonister, der
skal leve paa det tørre. Man burde ogsaa erindre, at mange Fersk-
vands-Organismer staar lavt i Systemet og vi har Grund til at tro,
at lavere Dyr og Planter forandres mindre hurtigt end de højere,
og der vil saaledes blive længere Tid end den almindelige til Vand-
Arternes Vandringer. Man burde nu ogsaa huske paa, at der er
Sandsynlighed for, at mange Arter tidligere har hersket over uhyre
Strækninger, saa sammenhængende som Ferskvandsorganismer no-
gensinde har dem, og at de siden er bleven udryddede i mellemlig-
gende Egne. Men den vide Fordeling af Ferskvandsplanter og af
lavere Dyr, som beholder den samme identiske Form eller blot
til en vis Grad modificeres, tror jeg navnlig afhænger deraf, at deres
Frø og Æg spredes vidt omkring af Dyr, særlig af Vadefugle, som
har stor Flyveevne og som rejser fra den ene Dam til den anden.
Om Beboerne paa Øerne i Oceanet.
Vi kommer nu til den sidste af de tre Klasser af Kendsgernin-
ger, jeg har udvalgt, fordi de frembyder de største Vanskeligheder,
dersom vi antager den Betragtningsmaade, at ikke blot alle Individer
af samme Art, hvor de saa findes, har udvanaret fra et bestemt
Strøg, men at ogsaa beslægtede Arter, selv om de nu bebor de fjer-
nest fra hinanden liggende Punkter, at ogsaa de er udgaaet fra et
enkelt bestemt Sted — deres Stamforms Fødested. Jeg har allerede
sagt, at jeg vilde slippe for alt for godt Køb ved at gaa ind paa
Farbes’s Anskuelse om Kontinenternes Udstrækning, der, dersom man
rigtigt udførte den, vilde føre til den Antagelse, at alle nuværende