Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
398 Ved Betragtningen af disse forskellige Udbredelsesmaader burde man lægge Mærke til, at, naar en Bæk eller Dam første Gang dan- nes, f. Eks. paa en 0, der hæver sig, saa vil den være aldeles blottet for Beboere, og et enkelt Frø eller Æg vil have stor Udsigt til at trives. Om endskønt der altid vil blive en Kamp for Tilvæ- relsen imellem Beboerne af samme Dam, hvor faa Slags der end er, saa vil dog, da Antallet, selv i en vel fyldt Dam, er ringe i Sammenligning med det Antal Arter, der bebor en lignende Stræk- ning Land, Rivaliseringen være mindre streng mellem Vand-Arter end mellem Land-Arter; som en Følge deraf vil en Art, som kommer mer fra et fremmed Lands Vande, have bedre Udsigt til at sætte sig fast paa den ny Lokalitet, end Tilfældet er med Kolonister, der skal leve paa det tørre. Man burde ogsaa erindre, at mange Fersk- vands-Organismer staar lavt i Systemet og vi har Grund til at tro, at lavere Dyr og Planter forandres mindre hurtigt end de højere, og der vil saaledes blive længere Tid end den almindelige til Vand- Arternes Vandringer. Man burde nu ogsaa huske paa, at der er Sandsynlighed for, at mange Arter tidligere har hersket over uhyre Strækninger, saa sammenhængende som Ferskvandsorganismer no- gensinde har dem, og at de siden er bleven udryddede i mellemlig- gende Egne. Men den vide Fordeling af Ferskvandsplanter og af lavere Dyr, som beholder den samme identiske Form eller blot til en vis Grad modificeres, tror jeg navnlig afhænger deraf, at deres Frø og Æg spredes vidt omkring af Dyr, særlig af Vadefugle, som har stor Flyveevne og som rejser fra den ene Dam til den anden. Om Beboerne paa Øerne i Oceanet. Vi kommer nu til den sidste af de tre Klasser af Kendsgernin- ger, jeg har udvalgt, fordi de frembyder de største Vanskeligheder, dersom vi antager den Betragtningsmaade, at ikke blot alle Individer af samme Art, hvor de saa findes, har udvanaret fra et bestemt Strøg, men at ogsaa beslægtede Arter, selv om de nu bebor de fjer- nest fra hinanden liggende Punkter, at ogsaa de er udgaaet fra et enkelt bestemt Sted — deres Stamforms Fødested. Jeg har allerede sagt, at jeg vilde slippe for alt for godt Køb ved at gaa ind paa Farbes’s Anskuelse om Kontinenternes Udstrækning, der, dersom man rigtigt udførte den, vilde føre til den Antagelse, at alle nuværende