Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
397 Der er ingen Rimelighed for, at de sætter sig paa Havets Overflade, hvorved Dyndet vilde blive vadsket af deres Fødder; og naar de naar Land, kan man være vis paa, at de søger til ferske Vande. Jeg tror ikke, at Botanikerne ved, hvor fuldt Dyndet i Dammene er af Frø. Jeg har gjort adskillige smaa Forsøg, men jeg vil her kun nævne det mest slaaende Tilfælde: Jeg tog i Februar tre Spiseske- fuld Dynd fra tre forskellige Steder under Vandet ved Bredden af en lille Dam, dette Dynd vejede tørt kun 6% Unze. Jeg havde det i mit Værelse i seks Maaneder og rykkede hver enkelt Plante op ligesom den spirede, der var Planter af mange Slags, i det hele var der 537, og dog var dette Dynd altsammen indeholdt i en Overkop! Naar man nu tænker paa det, saa tror jeg, det vilde være uforklarligt, om Vade- fuglene ikke førte Frø til Damme og Strømme, der laa meget langt fra hinanden og ikke var stærkt opfyldt med Planter. Paa den sam- me Maade kan ogsaa Æggene af nogle af de mindre Ferskvandsdyr være bleven ført omkring. Andre og ubekendte Forhold har rimeligvis ogsaa spillet deres Rolle. Jeg har sagt, at Ferskvandsfisk nærer sig af nogle Slags Frø, endskønt de giver mange andre Slags fra sig igen efter at have slugt dem; selv smaa Fisk sluger Frø af en temmelig betydelig Størrelse, saaledes Frøet af den gule Sværdlilie (Iris) og af Vandaks (Potamogeton). Hejrer og andre Fugle er det ene Aarhundrede efter det andet daglig gaaet ud paa Fiskefangst og naar de saa løfter, sø- ger de ofte til andre Vande og bliver ogsaa tilfældig drevet over Havet, og vi har set, at Frø ofte endnu har deres Spirekraft, naar de mange Timer efter bliver udskilt enten i Boller eller i Ekskre- menter. Da jeg saa, hvor stor Frøene af den skønne Vandlilie Ne- lumbium var og huskede paa, hvad Alph. de Candolle siger om denne Plante, saa troede jeg, at dens Udbredelse maatte forblive fuldkommen uforklarlig, men Audubon siger, at han fandt Frøene af den store, sydligt voksende Vandlilie (Dr. Hooker mener, at det var Nelumbium luteum) i en Hejres Mave og, endskønt jeg ikke har bestemte Fakta derfor, saa faar Analogien mig dog til at tro, at en Hejre, naar den fløj til en anden Dam og dér indtog et solidt Maaltid Fisk, rimeligvis vilde opgylpe Klumper, der indeholdt de ufordøjede Frø af Nelumbium; det kunde ogsaa være, at Fuglen tabte Frøene, medens den fodrede sine Unger, paa samme Maade som man ved, at Fisk undertiden tabes.