Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
400 i Verden) ofte i et meget stort Forhold. Dersom vi f. Eks. sammen- ligner Antallet af de endemiske Landsnegle paa Madejra eller An- tallet af de endemiske Fugle paa Galapagos Øerne med det Antal, der findes paa et eller andet Fastland, og vi saa anstiller en Sam- menligning mellem Øens og Fastlandets Udstrækning, saa vil man se, at dette er sandt. Dette kunde man nu ifølge Teorien have ventet sig; thi, som jeg allerede har udviklet, naar Arter lejligheds- vis, efter lange Tidsmellemrum, kommer til et nyt og isoleret Strøg og dér har at kæmpe med ny Rivaler, vil de blive i høj Grad tilbøjelige til at blive modificerede og vil ofte frembringe Grupper af modificerede Efterkommere. Men fordi paa en 0 næsten alle Arter i en Klasse er ejendommelige, saa følger der paa ingen Maade deraf, at Arterne i en anden Klasse eller i en anden Afdeling af den samme Klasse er ejendommelige, og denne Forskel synes dels at komme deraf, at de Arter, som ikke modificeredes, er indvan- drede massevis, saaledes at deres indbyrdes Forhold ikke er bleven meget forstyrret, og dels deraf, at der hyppigt ankom umodificerede Indvandrere fra Moderlandet, med hvilke Indvandrere Øformerne er bleven krydsede. Man maa nu huske paa, at Afkommet af saa- danne Krydsninger temmelig sikkert vilde vinde i Kraft, saa at selv en tilfældig Krydsning vilde frembringe mere Virkning, end man i Forvejen skulde have tænkt. Jeg vil give nogle faa Illustrationer til de foregaaende Bemærkninger. Paa Galapagos Øerne er der 26 Landfugle. Af disse er 21 (eller maaske 23) ejendommelige for Øgruppen, medens af dens 11 Strandfugle kun to er ejendommelige, og det er indlysende, at Havets Fugle lettere og hyppigere kan kom- me til disse Øer, end Landfuglene kan det. Bermuda, som ligger omtrent lige saa langt fra Nordamerika som Galapagos Øerne fra Syamerika, og som har en meget ejendommelig Jordbund, har ikke en eneste endemisk Landfugl, og vi ved fra Hr. J. M. Jones’s for- trinlige Beretning om Bermuda, at overordentlig mange nordameri- kanske Fugle nu og da eller endogsaa hyppigt besøger denne 0. Hr. E. W. Harcourt fortæller mig, at der næsten hvert Aar blæser mange evropæiske og afrikanske Fugle til Madejra; denne 0 bebos af 99 Arter, af hvilke kun en er ejendommelig, skønt selv den er nøje beslægtet med en evropæisk Form, og tre eller fire andre Arter er indskrænkede til denne 0 og til de kanariske Øer. Saaledes er da Bermuda og Madejra Øerne fra Nabokontinenterne bleven forsy-