Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
400
i Verden) ofte i et meget stort Forhold. Dersom vi f. Eks. sammen-
ligner Antallet af de endemiske Landsnegle paa Madejra eller An-
tallet af de endemiske Fugle paa Galapagos Øerne med det Antal,
der findes paa et eller andet Fastland, og vi saa anstiller en Sam-
menligning mellem Øens og Fastlandets Udstrækning, saa vil man
se, at dette er sandt. Dette kunde man nu ifølge Teorien have
ventet sig; thi, som jeg allerede har udviklet, naar Arter lejligheds-
vis, efter lange Tidsmellemrum, kommer til et nyt og isoleret
Strøg og dér har at kæmpe med ny Rivaler, vil de blive i høj Grad
tilbøjelige til at blive modificerede og vil ofte frembringe Grupper
af modificerede Efterkommere. Men fordi paa en 0 næsten alle
Arter i en Klasse er ejendommelige, saa følger der paa ingen Maade
deraf, at Arterne i en anden Klasse eller i en anden Afdeling af
den samme Klasse er ejendommelige, og denne Forskel synes dels
at komme deraf, at de Arter, som ikke modificeredes, er indvan-
drede massevis, saaledes at deres indbyrdes Forhold ikke er bleven
meget forstyrret, og dels deraf, at der hyppigt ankom umodificerede
Indvandrere fra Moderlandet, med hvilke Indvandrere Øformerne
er bleven krydsede. Man maa nu huske paa, at Afkommet af saa-
danne Krydsninger temmelig sikkert vilde vinde i Kraft, saa at selv
en tilfældig Krydsning vilde frembringe mere Virkning, end man i
Forvejen skulde have tænkt. Jeg vil give nogle faa Illustrationer til
de foregaaende Bemærkninger. Paa Galapagos Øerne er der 26
Landfugle. Af disse er 21 (eller maaske 23) ejendommelige for
Øgruppen, medens af dens 11 Strandfugle kun to er ejendommelige,
og det er indlysende, at Havets Fugle lettere og hyppigere kan kom-
me til disse Øer, end Landfuglene kan det. Bermuda, som ligger
omtrent lige saa langt fra Nordamerika som Galapagos Øerne fra
Syamerika, og som har en meget ejendommelig Jordbund, har ikke
en eneste endemisk Landfugl, og vi ved fra Hr. J. M. Jones’s for-
trinlige Beretning om Bermuda, at overordentlig mange nordameri-
kanske Fugle nu og da eller endogsaa hyppigt besøger denne 0.
Hr. E. W. Harcourt fortæller mig, at der næsten hvert Aar blæser
mange evropæiske og afrikanske Fugle til Madejra; denne 0 bebos
af 99 Arter, af hvilke kun en er ejendommelig, skønt selv den er nøje
beslægtet med en evropæisk Form, og tre eller fire andre Arter er
indskrænkede til denne 0 og til de kanariske Øer. Saaledes er da
Bermuda og Madejra Øerne fra Nabokontinenterne bleven forsy-