Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
401
nede med Fugle, som i lange Tider har rivaliseret med hinanden
og er bleven lempede efter hinanden, hvorfor hver Slags, naar de var
kommen til deres nye Hjem, af de andre vilde blive holdt paa dens
sædvanlige Plads og i dens sædvanlige Vaner, og de vilde da kun
være lidet udsat for Modifikation. Enhver Tendens til Modifikation
vilde ogsaa blive hæmmet ved Krydsning med umodificerede Ind-
vandrere fra Moderlandet, Madejra er nu fremdeles beboet af et
mærkværdigt stort Antal af ejendommelige Landsnegle, medens der
ikke er en eneste Art Havsnegle, der er dets Kyster ejendommelig.
Skønt vi nu ikke ved, hvorledes Havsneglene udbredes, kan vi dog
se, at deres Æg eller Larver, maaske fasthæftede til Tangarter eller
Drivtømmer eller til Fødderne af Svømmefugle, langt lettere end
Landsneglene kan transporteres over 3 eller 400 Mil aabent Hav.
De forskellige Ordener af Insekter, som bebor Madejra, afgiver
næsten lignende Eksempler.
Øer i Oceanet har undertiden Mangel paa Dyr af visse Klasser,
og disse Pladser indtages af andre Klasser. Saaledes har eller havde
for nylig paa Galapagos Øerne Krybdyr og paa Ny-Zeeland gigan-
tiske vingeløse Fugle Pattedyrenes Plads. Om endskønt vi her om-
taler Ny-Zeeland som Oceanø, saa er det dog temmelig tvivlsomt,
om den kan anses som en saadan. Den har en betydelig Størrelse,
og den adskilles ikke fra Avstralien ved noget særlig dybt Hav; dens
geologiske Karakter og Retningen af dens Bjergkæder har for nylig
faaet Hr. W. B. Clarke til at hævde, at denne 0, saa vel som Ny-
Kaledonicn begge skal betragtes som hørende til Avstralien. Vender
vi os nu til Planterne, saa har Dr. Hooker vist, at de forskellige
Ordeners Forholdstal paa Galapagos-Øerne er meget forskellige fra,
hvad de andet Steds er. Alle saadanne Forskelligheder i Tal og
Manglen paa hele Dyre- og Plantegrupper paa Øer forklares i Al-
mindelighed ved antagne Forskelligheder i deres fysiske Betingel-
ser; men denne Forklaring er ikke saa lidt tvivlsom. Den Omstæn-
dighed, at Indvandring har været let, synes at have haft nok saa
meget at sige som Betingelsernes Natur.
Der kunde anføres mange mærkværdige Smaating angaaende
Oceanøernes Beboere; f. Eks. paa visse Øer, hvor der ikke lever
et eneste Pattedyr, har nogle af de endemiske Planter Frø, der er for-
synede med smukke Hager, og der er faa Ting, der er saa tydelige,
som det at Frø med Hager er lempede til at føres omkring med Patte-
Parwin: Arternes Oprindelse.
25