Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
405 ikke kan forklares ved Teorien om indbyrdes uafhængige Skabelses- akter. De foregaaende Oplysninger om Beboerne paa Oceanets Øer — nemlig det ringe Antal Arter, af hvilke en meget stor Del bestod af endemiske Arter -—- det at Medlemmerne af visse Grupper og ikke af andre Grupper i samme Klasse er bleven modificerede — Manglen paa hele Ordener, som Pad- der og Landpattedyr, med Undtagelse af flyvende Flaggermus — Former er bleven udviklede til Træer osv. — synes mig at stemme bedre med den Antagelse, at lejlighedsvis tilstede værende Trans- portmidler har været i Virksomhed igennem en meget lang Tid, end med den Antagelse, at alle Oceanets Øer tidligere stod i Forbin- delse med det nærmeste Fastland, og efter denne sidste Antagelse vilde det være meget rimeligt, at de forskellige Klasser havde ind- vandret mere ensformigt og, da Arterne indvandrede i Selskab, saa vilde deres Forhold til hinanden indbyrdes være bleven meget forstyrret, og som en Følge heraf vilde de enten slet ikke være bleven modificerede, eller ogsaa være bleven det paa en mere lige- lig Maade. Jeg nægter ikke, at der er mange alvorlige Vanskeligheder i Vejen for at forstaa, hvorledes Beboerne af de fjernere liggende Øer, hvad enten disses Beboere har beholdt deres oprindelige Udseende eller er bleven modificerede, har naaet deres nuværende Hjemstavn. Man maa imidlertid ikke overse, at der sandsynligvis har eksisteret Øer, der har kunnet tjene som Hvilepladser, men af hvilke der nu ikke er en Stump tilbage. Jeg vil nærmere omtale et saadant vanskeligt Tilfælde. Næsten alle Oceanets Øer, selv de mest isolerede og mindste, bebos af Landsnegle, i Almindelighed endemiske Arter, som findes andet Steds (hvad Dr. A. A. Gould har vist for det stille Havs Vedkommende). Nu er det notorisk, at Landsnegle let dræbes af Søvand og deres Æg, i det mindste dem jeg har prøvet, gaar til Bunds og dør, og dog maa der, ifølge vor Teori, være nogle ube- kendte Maader, paa hvilke de lejlighedsvis bliver transporterede. Skulde monstro Ynglen, ligesom den er krøben ud af Ægget, under- tiden sætte sig fast paa Fødderne af Fugle, der hvilede paa Jorden og paa den Maade blive ført omkring? Det faldt mig ind, at Land- snegle, naar de overvintrer og har et hindeagtigt Laag for Skallens Aabning, kunde føres over temmelig store Havstrækninger i Driv-