Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
405
ikke kan forklares ved Teorien om indbyrdes uafhængige Skabelses-
akter.
De foregaaende Oplysninger om Beboerne paa Oceanets
Øer — nemlig det ringe Antal Arter, af hvilke en meget
stor Del bestod af endemiske Arter -—- det at Medlemmerne
af visse Grupper og ikke af andre Grupper i samme Klasse
er bleven modificerede — Manglen paa hele Ordener, som Pad-
der og Landpattedyr, med Undtagelse af flyvende Flaggermus —
Former er bleven udviklede til Træer osv. — synes mig at stemme
bedre med den Antagelse, at lejlighedsvis tilstede værende Trans-
portmidler har været i Virksomhed igennem en meget lang Tid, end
med den Antagelse, at alle Oceanets Øer tidligere stod i Forbin-
delse med det nærmeste Fastland, og efter denne sidste Antagelse
vilde det være meget rimeligt, at de forskellige Klasser havde ind-
vandret mere ensformigt og, da Arterne indvandrede i Selskab,
saa vilde deres Forhold til hinanden indbyrdes være bleven meget
forstyrret, og som en Følge heraf vilde de enten slet ikke være
bleven modificerede, eller ogsaa være bleven det paa en mere lige-
lig Maade.
Jeg nægter ikke, at der er mange alvorlige Vanskeligheder i Vejen
for at forstaa, hvorledes Beboerne af de fjernere liggende Øer, hvad
enten disses Beboere har beholdt deres oprindelige Udseende eller
er bleven modificerede, har naaet deres nuværende Hjemstavn. Man
maa imidlertid ikke overse, at der sandsynligvis har eksisteret Øer,
der har kunnet tjene som Hvilepladser, men af hvilke der nu ikke
er en Stump tilbage. Jeg vil nærmere omtale et saadant vanskeligt
Tilfælde. Næsten alle Oceanets Øer, selv de mest isolerede og
mindste, bebos af Landsnegle, i Almindelighed endemiske Arter,
som findes andet Steds (hvad Dr. A. A. Gould har vist for det stille
Havs Vedkommende). Nu er det notorisk, at Landsnegle let dræbes
af Søvand og deres Æg, i det mindste dem jeg har prøvet, gaar til
Bunds og dør, og dog maa der, ifølge vor Teori, være nogle ube-
kendte Maader, paa hvilke de lejlighedsvis bliver transporterede.
Skulde monstro Ynglen, ligesom den er krøben ud af Ægget, under-
tiden sætte sig fast paa Fødderne af Fugle, der hvilede paa Jorden
og paa den Maade blive ført omkring? Det faldt mig ind, at Land-
snegle, naar de overvintrer og har et hindeagtigt Laag for Skallens
Aabning, kunde føres over temmelig store Havstrækninger i Driv-