Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
406
tømmerets Spalter og Revner. Jeg fandt da ogsaa, at adskillige
Arter paa denne Maade, uden at tage Skade, kunde taale at være
neddykkede i Saltvand i syv Dage. En Snegl, Helix pomatia, der
var bleven saaledes behandlet og igen var kommen i Vintertilstand,
blev atter puttet i Havvand og, endskønt den havde ligget der i tyve
Dage, kom den dog fuldkommen til sig selv igen. I en saa lang Tid
kunde Sneglen af en Havstrøm, der havde den almindelige Hastig-
hed, være bleven ført 660 geografiske Mile bort. Da denne Helix
har et tykt kalkagtigt Laag, tog jeg det bort, og da den havde dannet
et nyt hindeagtigt, lagde jeg den igen i en 14 Dages Tid i Havvand
og den kom sig og kravlede sin Vej. Baron Aucapitaine har for
nylig gjort lignende Forsøg; han lagde 100 Landsnegle, der hørte
til ti Arter, i en Æske, der var gennemboret med Huller, og lod den
ligge en fjorten Dages Tid i Havet. Af de hundrede Snegle var der
syvogtyve, der kom sig. Tilstedeværelsen af Laag synes at have
været af Vigtighed, da der af tolv Eksemplarer af Cyclostoma ele-
gans, som er forsynet med et saadant, var elleve, der kom sig. Det
er mærkværdigt, naar man ser, hvor godt Helix pomatia i mine
Forsøg modstod Saltvandet, at ikke en af fire og halvtresindstyve
Individer, der hørte til fire Arter af Helix, kom sig igen i Aucapi-
taines Forsøg. Det er imidlertid aldeles ikke rimeligt, at Land-
sneglene ofte er bleven saaledes transporterede; Fuglefødderne har
rimeligvis haft meget mere at sige.
Om Slægtskabet mellem de Organismer, der bebor Øerne og de,
der bebor det nærmeste Hovedland.
Den mest slaaende og vigtigste Kendsgerning er for os den, at
de Arter, der lever paa Øer og de, der lever paa den nærmest lig-
gende større Landstrækning, er beslægtede med hinanden, uden
just at være de samme. Der kunde nævnes mangfoldige Eksempler.
Galapagos-Arkipelaget, der ligger under Ækvator, er mellem 500
og 600 Mil borte fra Sydamerikas Kyster. Paa disse Øer har næsten
hver eneste Land- og Vand-Organisme et umiskendeligt Præg af det
amerikanske Fastland. Der er seks og tyve Landfugle og en og tyve
eller maaske tre og tyve regnes for særegne Arter og antages at
være bleven skabt dér; og dog er Slægtskabet mellem de fleste af