Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
406 tømmerets Spalter og Revner. Jeg fandt da ogsaa, at adskillige Arter paa denne Maade, uden at tage Skade, kunde taale at være neddykkede i Saltvand i syv Dage. En Snegl, Helix pomatia, der var bleven saaledes behandlet og igen var kommen i Vintertilstand, blev atter puttet i Havvand og, endskønt den havde ligget der i tyve Dage, kom den dog fuldkommen til sig selv igen. I en saa lang Tid kunde Sneglen af en Havstrøm, der havde den almindelige Hastig- hed, være bleven ført 660 geografiske Mile bort. Da denne Helix har et tykt kalkagtigt Laag, tog jeg det bort, og da den havde dannet et nyt hindeagtigt, lagde jeg den igen i en 14 Dages Tid i Havvand og den kom sig og kravlede sin Vej. Baron Aucapitaine har for nylig gjort lignende Forsøg; han lagde 100 Landsnegle, der hørte til ti Arter, i en Æske, der var gennemboret med Huller, og lod den ligge en fjorten Dages Tid i Havet. Af de hundrede Snegle var der syvogtyve, der kom sig. Tilstedeværelsen af Laag synes at have været af Vigtighed, da der af tolv Eksemplarer af Cyclostoma ele- gans, som er forsynet med et saadant, var elleve, der kom sig. Det er mærkværdigt, naar man ser, hvor godt Helix pomatia i mine Forsøg modstod Saltvandet, at ikke en af fire og halvtresindstyve Individer, der hørte til fire Arter af Helix, kom sig igen i Aucapi- taines Forsøg. Det er imidlertid aldeles ikke rimeligt, at Land- sneglene ofte er bleven saaledes transporterede; Fuglefødderne har rimeligvis haft meget mere at sige. Om Slægtskabet mellem de Organismer, der bebor Øerne og de, der bebor det nærmeste Hovedland. Den mest slaaende og vigtigste Kendsgerning er for os den, at de Arter, der lever paa Øer og de, der lever paa den nærmest lig- gende større Landstrækning, er beslægtede med hinanden, uden just at være de samme. Der kunde nævnes mangfoldige Eksempler. Galapagos-Arkipelaget, der ligger under Ækvator, er mellem 500 og 600 Mil borte fra Sydamerikas Kyster. Paa disse Øer har næsten hver eneste Land- og Vand-Organisme et umiskendeligt Præg af det amerikanske Fastland. Der er seks og tyve Landfugle og en og tyve eller maaske tre og tyve regnes for særegne Arter og antages at være bleven skabt dér; og dog er Slægtskabet mellem de fleste af