Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
408 taget med sig paa Isbjergene, der er bleven borte i den her her- skende Strømretning, saa forsvinder denne Anomali. Ny-Zeeland er i dets endemiske Planter langt nærmere beslægtet med Avstralien, det nærmeste Hovedland, end med nogen anden Egn, og det er det modsatte af det, man kunde have ventet, men Ny-Zeeland er ogsaa tydelig beslægtet med Sydamerika, der, endskønt det er det næst nærmeste Fastland, dog ligger saa uhyre langt borte, at dette Lig- hedsforhold bliver en Anomali. Men denne Vanskelighed forsvinder næsten, naar man antager, at Ny-Zeeland, Sydamerika og de andre sydlige Lande til Dels har faaet deres Befolkning fra et næsten mellemliggende, skønt fjernt Punkt, nemlig fra de antarktiske Øer, dengang de i en varmere tertiær Periode før Begyndelsen af den sidste Istid var bedækkede med Vegetation. Det Slægtskab, der, skønt svagt, dog virkelig findes, som Dr. Hooker har forsikret mig, mellem Floraen paa Avstraliens Sydvesthjørne og Kap det gode Haabs Flora, er et langt mærkværdigere Tilfælde, men dette Slægt- skab er indskrænket til Planterne og vil uden Tvivl en eller anden Dag finde sin Forklaring. Den samme Lov, som har bestemt Slægtskabet mellem Øernes og det nærmeste Fastlands Beboere, den viser undertiden sin Magt efter en mindre Maalestok, men paa en højst interessant Maade, indenfor det samme Arkipelags Grænser. Saaledes har hver enkelt 0 i Galapagos-Arkipelaget, hvad der er højst mærkeligt, egne Arter; men disse Arter er langt nærmere beslægtede med hinanden ind- byrdes end med Beboerne i nogen anden Del af Verden. Dette er hvad man kunde have ventet, thi Øer, som ligger nær ved hinanden, er næsten nødt til at modtage Indvandring fra den samme oprindelige Kilde og fra hinanden indbyrdes. Men hvorledes gaar det til, at mange af de indvandrede er bleven forskelligt modificerede, skønt kun i en ringe Grad paa Øer, der ligger saa nær ved hinanden, at man kan se fra den ene til den anden, Øer, som er af samme geologiske Be- skaffenhed, som har samme Højde, Klima osv. ? Dette forekom mig længe at være en stor Vanskelighed, men Vanskeligheden kommer egentlig fra den indgroede Vildfarelse, at betragte et Lands fysiske Betingelser som de mest vigtige, medens der ikke kan være Tvivl om, at den Natur som de andre Beboere, med hvilke der skal rivali- seres, har, i det mindste har lige saa megen Betydning og i Alminde- lighed langt mere Betydning for dens heldige Udvikling. Betragter