Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
408
taget med sig paa Isbjergene, der er bleven borte i den her her-
skende Strømretning, saa forsvinder denne Anomali. Ny-Zeeland er
i dets endemiske Planter langt nærmere beslægtet med Avstralien,
det nærmeste Hovedland, end med nogen anden Egn, og det er det
modsatte af det, man kunde have ventet, men Ny-Zeeland er ogsaa
tydelig beslægtet med Sydamerika, der, endskønt det er det næst
nærmeste Fastland, dog ligger saa uhyre langt borte, at dette Lig-
hedsforhold bliver en Anomali. Men denne Vanskelighed forsvinder
næsten, naar man antager, at Ny-Zeeland, Sydamerika og de andre
sydlige Lande til Dels har faaet deres Befolkning fra et næsten
mellemliggende, skønt fjernt Punkt, nemlig fra de antarktiske Øer,
dengang de i en varmere tertiær Periode før Begyndelsen af den
sidste Istid var bedækkede med Vegetation. Det Slægtskab, der,
skønt svagt, dog virkelig findes, som Dr. Hooker har forsikret mig,
mellem Floraen paa Avstraliens Sydvesthjørne og Kap det gode
Haabs Flora, er et langt mærkværdigere Tilfælde, men dette Slægt-
skab er indskrænket til Planterne og vil uden Tvivl en eller anden
Dag finde sin Forklaring.
Den samme Lov, som har bestemt Slægtskabet mellem Øernes
og det nærmeste Fastlands Beboere, den viser undertiden sin Magt
efter en mindre Maalestok, men paa en højst interessant Maade,
indenfor det samme Arkipelags Grænser. Saaledes har hver enkelt
0 i Galapagos-Arkipelaget, hvad der er højst mærkeligt, egne Arter;
men disse Arter er langt nærmere beslægtede med hinanden ind-
byrdes end med Beboerne i nogen anden Del af Verden. Dette er
hvad man kunde have ventet, thi Øer, som ligger nær ved hinanden,
er næsten nødt til at modtage Indvandring fra den samme oprindelige
Kilde og fra hinanden indbyrdes. Men hvorledes gaar det til, at
mange af de indvandrede er bleven forskelligt modificerede, skønt
kun i en ringe Grad paa Øer, der ligger saa nær ved hinanden, at man
kan se fra den ene til den anden, Øer, som er af samme geologiske Be-
skaffenhed, som har samme Højde, Klima osv. ? Dette forekom mig
længe at være en stor Vanskelighed, men Vanskeligheden kommer
egentlig fra den indgroede Vildfarelse, at betragte et Lands fysiske
Betingelser som de mest vigtige, medens der ikke kan være Tvivl
om, at den Natur som de andre Beboere, med hvilke der skal rivali-
seres, har, i det mindste har lige saa megen Betydning og i Alminde-
lighed langt mere Betydning for dens heldige Udvikling. Betragter