Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
409 vi nu de Arter, som bebor Galapagos-Arkipelaget og som ogsaa findes i andre Dele af Verden, saa finder vi, at de afviger temmelig meget fra hinanden paa de forskellige Øer. Denne Forskellighed kunde man nok have ventet sig, dersom Øerne var bleven befolkede ved Transportmidler, der lejlighedsvis tilbød sig, f. Eks. ved at et Frø af én Plante var bleven bragt til den ene 0 og et Frø af en anden Plante til den anden 0, endskønt Frøene kom samme Steds fra. Naar derfor, i tidligere Tider, en Indvandrer første Gang satte sig fast paa en af Øerne eller naar den efterhaanden spredtes fra den ene til den anden, vilde den utvivlsomt blive udsat for forskellige Betingelser paa de forskellige Øer, thi den vilde have at rivalisere med et forskelligt Hold Organismer; en Plante vilde f. Eks. finde den Jordbund, som bedst passede sig for den, optaget af noget for- skellige Arter paa de forskellige Øer og vilde blive udsat for Angreb af meget forskellige Fjender. Dersom den da varierede, vilde Kva- litetsvalget rimeligvis begunstige forskellige Varieteter paa de for- skellige Øer. Nogle Arter kan imidlertid spredes og dog beholde den samme Karakter hele Gruppen igennem, ganske som de Arter vi ser sprede sig over et helt Fastland uden at forandre sig. Det, der i Virkeligheden er det forbavsende her med Galapagos- Arkipelaget og i en ringere Grad ogsaa i nogle analoge Tilfælde, er det, at hver enkelt ny Art, efter at være bleven dannet paa en eller anden 0, ikke hurtigt spredtes til de andre Øer. Men skønt Øerne ligger indenfor Synsvidde af hinanden, er de skilt ved dybe Sunde, i de fleste Tilfælde bredere end Dowerkanalen, og der er ingen Grund til at antage, at de tidligere har været sammenhængende. Havets Strømme er hurtige og stryger afsted mellem Øgrupperne, og Vinde er overordentlig sjældne, saa at Øerne er ganske ander- ledes adskilt fra hinanden, end det ser ud til paa Kortet. Ikke desto mindre er nogle af Arterne, baade de, som findes i andre Dele af Verden, og de, der kun findes paa Arkipelaget, fælles for de for- skellige Øer, og vi kan af den Maade, paa hvilken de nu er fordelt, slutte os til, at de har udbredt sig fra en 0 til de andre. Men vi har ofte, tror jeg, et fejlagtigt Syn paa den Sandsynlighed, med hvilken nær beslægtede Arter trænger ind paa hinandens Territo- rier, naar de staar i nær Forbindelse med hinanden. Ganske vist, dersom en Art er heldigere stillet end en anden, vil den i meget kort Tid delvis eller fuldstændig afløse den. Men dersom begge