Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
409
vi nu de Arter, som bebor Galapagos-Arkipelaget og som ogsaa
findes i andre Dele af Verden, saa finder vi, at de afviger temmelig
meget fra hinanden paa de forskellige Øer. Denne Forskellighed
kunde man nok have ventet sig, dersom Øerne var bleven befolkede
ved Transportmidler, der lejlighedsvis tilbød sig, f. Eks. ved at et
Frø af én Plante var bleven bragt til den ene 0 og et Frø af en
anden Plante til den anden 0, endskønt Frøene kom samme Steds
fra. Naar derfor, i tidligere Tider, en Indvandrer første Gang satte
sig fast paa en af Øerne eller naar den efterhaanden spredtes fra
den ene til den anden, vilde den utvivlsomt blive udsat for forskellige
Betingelser paa de forskellige Øer, thi den vilde have at rivalisere
med et forskelligt Hold Organismer; en Plante vilde f. Eks. finde
den Jordbund, som bedst passede sig for den, optaget af noget for-
skellige Arter paa de forskellige Øer og vilde blive udsat for Angreb
af meget forskellige Fjender. Dersom den da varierede, vilde Kva-
litetsvalget rimeligvis begunstige forskellige Varieteter paa de for-
skellige Øer. Nogle Arter kan imidlertid spredes og dog beholde
den samme Karakter hele Gruppen igennem, ganske som de Arter
vi ser sprede sig over et helt Fastland uden at forandre sig.
Det, der i Virkeligheden er det forbavsende her med Galapagos-
Arkipelaget og i en ringere Grad ogsaa i nogle analoge Tilfælde, er
det, at hver enkelt ny Art, efter at være bleven dannet paa en eller
anden 0, ikke hurtigt spredtes til de andre Øer. Men skønt Øerne
ligger indenfor Synsvidde af hinanden, er de skilt ved dybe Sunde,
i de fleste Tilfælde bredere end Dowerkanalen, og der er ingen
Grund til at antage, at de tidligere har været sammenhængende.
Havets Strømme er hurtige og stryger afsted mellem Øgrupperne,
og Vinde er overordentlig sjældne, saa at Øerne er ganske ander-
ledes adskilt fra hinanden, end det ser ud til paa Kortet. Ikke desto
mindre er nogle af Arterne, baade de, som findes i andre Dele af
Verden, og de, der kun findes paa Arkipelaget, fælles for de for-
skellige Øer, og vi kan af den Maade, paa hvilken de nu er fordelt,
slutte os til, at de har udbredt sig fra en 0 til de andre. Men vi
har ofte, tror jeg, et fejlagtigt Syn paa den Sandsynlighed, med
hvilken nær beslægtede Arter trænger ind paa hinandens Territo-
rier, naar de staar i nær Forbindelse med hinanden. Ganske vist,
dersom en Art er heldigere stillet end en anden, vil den i meget
kort Tid delvis eller fuldstændig afløse den. Men dersom begge