Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
410 passer lige godt til de Pladser, de har, saa vil de rimeligvis blive paa disse Pladser og holde sig fra hinanden, omtrent saa længe det skal være. Da vi nu ved, at mange Arter, som er bleven naturaliserede ved Menneskets Mellemkomst, har spredt sig over vide Strækninger med en forbavsende Hurtighed, saa er vi tilbøjelige til at antage, at de fleste Arter vil udbrede sig paa denne Maade; men man maa vel huske paa, at de Arter, som bliver naturaliserede i fremmede Lande, i Almindelighed ikke er nær beslægtede med de oprindelige Beboere, men er meget udprægede Former, der, som Alph. de Can- dolle har vist, i de allerfleste Tilfælde hører til andre Slægter. I Galapagos-Arkipelaget er der endogsaa mange af Fuglene, der er forskellige paa hver 0, endskønt de dog er vel skikkede til at flyve fra 0 til 0; saaledes er der tre nær beslægtede Arter af Spotte- drosler, som hver lever paa sin 0. Lad os nu antage, at Chatham- Øens Spottedrossel blev blæst til Charles-Øen, som har sin egen Spottedrossel, hvorfor skulde den nu have Held med sig til at leve dér? Vi kan roligt antage, at Charles-Øen er godt fyldt med sin egen Art; thi aarligt lægges der flere Æg, og udruges der flere Unger, end der er nogen Rimelighed for, at der kan leve, og vi kan antage, at den Spottedrossel, der er ejendommelig for Charles-Øen, i det mindste passer lige saa godt til sit Hjem, som den Art gør, der er ejendommelig for Chatham-Øen. Hr. C. Lyell og Hr. Wollaston har fortalt mig om en mærkværdig Kendsgerning, der har en Del med dette Æmne at gøre, nemlig at Madejra og den nærliggende Porto Santo har mange forskellige Arter af Landsnegle, som imidlertid kan træde i Stedet for hinanden, og af hvilke nogle lever i Klippe- spalter, og, endskønt der aarlig føres store Klippemasser fra Porto Santo til Madejra, er denne 0 dog endnu ikke bleven befolket med Porto Santo-Arterne; ikke desto mindre er begge Øerne bleven be- folkede af evropæiske Landsnegle, der uden Tvivl har været hel- digere stillede end de indfødte Arter. Efter disse Betragtninger tror jeg ikke, at vi behøver at undre os videre over, at de endemiske og repræsentative Arter, der findes paa de forskellige Øer i Galapagos- Arkipelaget, ikke har spredt sig almindeligt fra 0 til 0. Den Om- stændighed, at en af Arterne maa have været den første, der er kommen til at bebo et vist Stykke Land, har rimeligvis ogsaa haft stor Betydning i Retning af at forhindre de Arter, som i det samme Land bebor forskellige Distrikter med næsten de samme fysiske