Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
412 Jeg kan næppe have nogen Tvivl om, at denne Regel i Almindelig- hed er sand, endskønt det vilde være vanskeligt at bevise den. Hos Pattedyrene ser vi dette paa en slaaende Maade hos Flaggermusene og i en noget ringere Grad hos de hunde- og katteagtige Rovdyr. Vi ser den samme Regel udtalt i Sommerfuglenes og Billernes Udbredelse. Det forholder sig ogsaa paa den Maadé med de fleste af Ferskvandets Beboere; thi mange af Slægterne i de mest forskellige Klasser er udbredt Verden over, og mange af Slægterne har en uhyre Udbre- delseskreds. Jeg mener ikke hermed, at alle har det; men at nogle af Arterne i de Slægter, der er meget vidt udbredt, at de har en meget stor Udbredelseskreds. Der menes heller ikke hermed, at Arterne i saadanne Slægter gennemsnitlig er meget vidt udbredt; thi dette er for en stor Del afhængigt af, hvor vidt Modifikationsprocessen er skredet frem; f. Eks. to Varieteter af den samme Art bebor Ame- rika og Evropa, og saaledes har Arten en uhyre Udbredelseskreds; men, dersom nu Varieringen var skredet lidt længere frem, vilde de to Varieteter blive regnede til forskellige Arter, og deres Udbre- delseskreds vilde blive i høj Grad indskrænket. Endnu mindre menes der, at Arter, som har Evne til at komme over Skrankerne og til at komme vidt omkring, saaledes som det er Tilfældet med visse Fugle med kraftige Vinger, at de nødvendigvis vil være vidt udbredt; thi man maa ikke glemme, at det at være vidt udbredt ikke alene er afhængigt af Evnen til at komme over Skranker, men af den langt vigtigere Magt til i fjerne Lande at gaa af med Sejren i Kampen for Tilværelsen mod fremmede Medbejlere. Men efter den Betragt- ningsmaade, at alle Arter af samme Slægt, endskønt de nu er spredt over de fjernest fra hinanden liggende Dele af Verden, dog ned- stammer fra en enkelt Stamform, saa burde vi finde, og jeg tror og- saa, at vi i Almindelighed finder, at i det mindste nogle af Arterne har en meget vid Udbredelseskreds. Vi skal, hvad de organiske Væsener angaar, erindre, at mange Slægter er af meget gammel Oprindelse, og Arterne vil i dette Til- fælde have haft tilstrækkelig Tid til Udbredelse og derefter følgende Modifikation. Der er ogsaa efter geologiske Beviser Grund til at tro, at de lavere Organismer, indenfor enhver stor Klasse, forandres langsommere end de højere. Som en Følge deraf vil de have haft bedre Udsigt til at blive vidt udbredt og dog beholde den samme specifikke Karakter. Denne Kendsgerning i Forbindelse med, at Frø