Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
413
og Æg af næsten alle lavt organiserede Former er meget smaa og
bedre skikkede til at føres vidt omkring, forklarer rimeligvis en Lov,
som man længe har været opmærksom paa, og som for nylig er
bleven anvendt af Alph. de Candolle overfor Planter, den nemlig,
at jo lavere en Gruppe af Organismer staar, jo videre erden udbredt.
De nys omtalte Forhold, — nemlig det, at de lavere Organismer
har en større Udbredelseskreds end de højere, — det, at nogle af de
vidt udbredte Slægters Arter selv har en vid Udbredelseskreds, —
saadanne Kendsgerninger, som at alpine Organismer, Organismer
fra Ferskvandssamlinger, fra Marskegne i Almindelighed er beslæg-
tede med de Organismer, der lever paa de omliggende Lavlande og
tørre Strækninger, — det iøjnefaldende Slægtskab mellem Øernes
og det nærmeste større Lands Beboere, — det endnu nærmere
Slægtskab imellem de forskellige Beboere af det samme Arkipelags
Øer — kan ikke forklares, naar man har den almindelige Betragt-
ningsmaade om indbyrdes uafhængige Skabelsesakter for hver en-
kelt Art, men er forklarlige, naar vi antager en Kolonisation fra det
nærmeste eller bekvemmeste Sted tillige med en derpaa følgende
Lempelse af Kolonisterne til deres ny Hjem.
Resumé af dette og det foregaaende Kapitel.
Jeg har i disse Kapitler bestræbt mig for at vise, at, dersom vi
tager tilbørligt Hensyn til vor Uvidenhed om de stærke Virkninger
af klimatiske Omskiftelser og Landenes Niveauforandringer, (saa-
danne har virkelig fundet Sted for ikke altfor lang Tid siden), og om
andre Forandringer, som rimeligvis er foregaaede, — dersom vi
mindes, hvor uvidende vi er angaaende de mange, mærkelige Trans-
portmidler, der lejlighedsvis tilbyder sig, — dersom vi husker paa,
hvor ofte en Art kan have hersket i Sammenhæng over en vid
Strækning og saa være bleven udryddet i de mellemliggende Egne,
saa synes der ikke at være nogen overvældende Vanskelighed for
at tro, at alle Individer af samme Art, hvor de saa findes, nedstam-
mer fra de samme Forældre. Og vi føres til denne Slutning, (hvortil
mange Naturforskere er kommen, ved at gaa ud fra enkelte Ska-
belsescentra), ved forskellige almindelige Betragtninger særlig an-
gaaende Vigtigheden af Skranker af alle Slags og den analoge For-
deling af Underslægter, Slægter og Familier.